DE FØRSTE OUTFITBILLEDER EFTER FØDSLEN

MIN FØDSELSBERETNING

dsc_0010Det er efterhånden ved at være tre uger siden at lille Karla kom til verden, det er slet ikke til at forstå. Vi nyder dagene med vores elskede lillefis – og nyder at far stadig har barsel indtil d. 16. april. Jeg frygter lidt (læs: meget) når jeg skal til at være alene med hende i dagstimerne, men mon ikke jeg (forhåbentlig) hurtigt kommer ind i min egen rytme? Nå, men det her indlæg skulle egentlig handle om min fødsel, så læs bare videre hvis du er interesseret i at høre hvordan det hele foregik!

Jeg havde hele tiden haft en forestilling om at jeg ville føde før tid fordi jeg døjede med ekstremt mange plukveer – jeg blev dog klogere og endte med at gå 12 dage over tid – de længste 12 dage i mit liv. Vi var hos vores egen jordemoder d. 15. marts for at tale om igangsættelse og fik besked på at ringe til fødeafsnittet og få en tid d. 21. marts hvis ikke der var sket noget inden. Der skete ikke noget i mellemtiden, så vi fik en tid til undersøgelse på fødeafsnittet. D. 21. marts mødte vi op og jeg fik kørt en CTG og alt så fint ud med hjertelyden. Jeg blev også scannet for at tjekke hvor meget fostervand der var – også alt ok her. Vi kunne nu få en tid til igangsættelse som ville blive to dage senere, suk!

Fredag d. 23. marts 2018
Jeg var nu gravid i uge 41+5 og vi mødte op på fødeafsnittet kl. 08.00 med henblik på at blive sat i gang. Jeg fik kørt CTG, målt blodtryk og skulle aflevere en urinprøve. Mit blodtryk var for højt og blev derfor målt rigtig mange gange – det var for højt alle gange. Der blev fundet protein i urinen og kombinationen af det og det høje blodtryk gjorde at jeg skulle indlægges pga. risiko for svangerskabsforgiftning. Ikke lige det vi havde regnet med, øv! Jeg skulle nu også sættes igang med piller. Jeg fik den første pille kl. 10.30 og skulle tage pillerne hver anden time. Vi havde fået fortalt af jordemødrene at det normalt godt kunne tage op til 2-3 dage før pillerne virkede, og fik besked på at vi skulle være indlagt indtil jeg havde født. Flere dage på sygehuset hvor vi bare skulle vente på veer var ikke ligefrem drømmescenariet, men vi kunne jo ikke gøre så meget ved det.
Kl. 14 fik vi endelig vores egen stue – og jeg fik besked på at jeg skulle ligge og slappe af, og så ville de løbende komme og måle blodtryk samt tage blodprøver. Birk og jeg havde dagen inden aftalt at vi skulle i Elgiganten og købe en tablet når vi havde været forbi sygehuset, men planerne blev efter omstændighederne ændret og da jeg bare skulle ligge og slappe af og ikke havde forventet at få veer før om et par dage, kørte Birk i Elgiganten mens jeg blev på sygehuset. En komisk situation, for da han kom tilbage igen var jeg begyndt at få ret ondt i maven – sådan menstruationssmerter-ondt-i-maven. Jeg tænkte faktisk ikke over at det kunne være begyndende veer – jeg havde jo kun fået 3 igangsættende piller – og der var kun gået 6 timer fra den første pille til de her smerter begyndte. Birk spurgte om det var veer hvortil jeg svarede at det vidste jeg da ikke for jeg havde jo aldrig prøvet at ha’ veer før. Kl. var omkring 17.00 og smerterne blev mere tiltagende, så Birk fik fat i en jordemoder og så blev der kørt CTG igen – og ganske rigtigt, jeg havde rigtige og hyppige veer (5-6 på 10 minutter). Jeg fik på toilettet og så begyndte jeg at tegnbløde ret meget – og jeg var nu allerede 4 cm åben. Jeg fik lige pludselig sindssyg meget kvalme og kastede op og så blev veerne ellers værre og værre, så vi blev flyttet ind på fødestuen. 

foedsel-1Kl. 18.30 havde jeg fortsat hyppige veer (5 stk af 45 sekunders varighed på 10 minutter) og blev forsøgt smertelindret med varmepude og massage på lænden af en jordemoderstuderende. Det hjalp dog ikke rigtigt, så jeg kom ud under bruseren og det hjalp – ikke meget, men lidt. Jeg kunne slet ikke være i min egen krop og ville bare gerne have min egen jordemoder – endelig kom hun ind på stuen og overtog derfra.
Veerne forsatte med ca. 2 minutters mellerum og mit blodtryk var normalt igen, så jeg kunne nu få lov til at komme i badekarret hvilket var højt på min ønskeliste – jeg ville nemlig rigtig gerne føde i vandet. Det var SÅ rart at komme i vandet og det var god smertelindring. Jeg lå længe i vandet og havde fortsat rigtig lede veer – og var nu 9 cm åben! Mit vand gik ikke af sig selv, så min jordemoder prikkede hul på det mens jeg lå i karret. Fostervandet var grønt og jeg måtte derfor ikke føde i vandet – ØV! Jeg kom op af karret og tilbage på briksen. Veerne gjorde hammerondt – særligt fordi jeg nu var helt uden smertelindring. Jordemoderen forsøgte med akupunktur og jeg fik nåle i lænden, jeg kunne dog ikke mærke om de gav nogen effekt eller ej.

Læs også: En stor, men lille hemmelighed

Der var babyboom på sygehuset den aften og lattergassen blev derfor brugt på de andre fødestuer, så det kunne jeg heller ikke få – mega fedt jo….. Jeg fik iltmaske på i stedet, fordi jeg slet ikke kunne styre min vejrtrækning – jeg havde nærmest ingen pauser overhovedet imellem veerne, så jeg var rimelig presset. Jordemoderen ville gerne have mig ud og tisse og jeg forsøgte også, men kunne ikke få klemt noget ud. Hun tømte så min blære med katetor – og så skulle jeg ellers op og stå bagefter, for at få Karla til at ligge sig helt rigtigt. Jeg tror jeg stod op i en lille time – foroverbøjet over briksen. Jeg var helt udkørt og mine ben rystede fuldstændig – jeg var nu ved at være riiiiigtig træt og brugt.
Jeg kom endelig op og ligge på briksen igen og havde nu presseveer en kæmpe lettelse endelig at kunne få lov til at presse. Jeg havde presseveer og kunne presse i 20 minutter før jordemoderen fortalte at hun begyndte at kunne skimte hovedetnok det bedste at få at vide – nu kunne jeg se en udvej på det hele.
Karlas hjertelyd blev målt og den var faldende – ikke godt! Der blev tilkaldt en læge til stuen som tog en blodprøve fra Karlas hoved – og den viste at hun var stresset i maven og skulle derfor ud hurtigst muligt. Det betød sugekop! Noget jeg inden fødslen havde frygtet meget pga. den store risiko for at briste. Fødselslægen fortalte mig da også at jeg skulle forvente at briste meget pga. sugekoppen, fml…. Lige pludselig var stuen fuld af mennesker. Fødselslæge, et par børnelæger og jordemødre – ret skræmmende at ligge der og vide at vores lille baby ikke havde det godt i maven og skulle ud hurtigst muligt. 
Fødselslægen lagde sugekoppen – og jeg lyver ikke når jeg siger at det er det mest smertefulde jeg nogensinde har prøvet, AV! Fødselslægen fortalte at nu skulle jeg gøre lige som hun sagde hvilket gjorde mig mindre panisk – tænk nu hvis jeg ikke kunne følge hendes ordrer. Jeg skulle presse og gispe når hun sagde til, heldigvis gik det godt med at gøre som hun sagde. Jeg pressede og pressede og endelig kom Karla ud, mens der var masser af tilskuere til i form af læger osv. Det var så underlig en fornemmelse at få hende ud.

3Fredag d. 23. marts 2018 klokken 23.20 kom verdens skønneste, dejligste, sødeste, smukkeste og allerbedste Super Karla til verden med en vægt på 3750 gram og 52 cm lang <3

Hun kom op på min mave – men kun ganske kort, Birk klippede navlestrengen og så blev hun taget fra mig, av mit hjerte. Mens jeg lå der helt magtesløs tog børnelægerne hende med fordi hun skulle suges i næse og svælg, fordi hun havde slugt en masse fostervand. Birk gik med dem og jeg kunne ligge og se på fra afstand. Ikke en rar oplevelse!
Imens de fik styr på Karla skulle jeg nu føde moderkagen hvilket heldigvis gik hurtigt. Endelig var Karla frisk nok til at komme tilbage på min mave og mens hun lå der og puttede blev jeg syet med et par sting. Jeg slap billigt på trods af sugekoppen og bristede ikke særlig meget. Jeg har slet ikke mærket noget til det siden og har ikke haft ondt down there efter hun blev født, så jeg tænker jeg var ret heldig hvilket fødselslægen også fortalte mig. 
 

4Det var min fødselsberetning, jeg håber I synes det var interessant at læse med selvom det måske blev lidt rodet – svært at få alle detaljer med. Min fødsel gik hurtig – måske lidt for hurtig – der skete rigtig mange ting på kort tid. Den var intens, vild, og endte en smule dramatisk – heldigvis kom der det mest perfekte lille menneske ud af det og hun er helt bestemt alle smerter, tårer og ventetiden værd!

12 kommentarer

  • Det er første gang jeg læser en fødselsberetning og hvor var det spændende læsning! 🙂 Jeg er måske lidt skræmt for at føde nu haha – men det er jo heldigvis alle smerter værd kan jeg fornemme 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Dejligt du synes det var interessant at læse 🙂

      Haha sorry 😜 Men ja, helt klart det hele værd!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hun må have ligget godt, med alle de dage over tid 🙂
    Vil gerne tro, at der var virkelig mange smerter, men så dejligt en lille pige I har fået <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Ja tror også hun hyggede sig derinde 😜

      Tak ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som om, med de smerter du har haft, at det måske kun var godt, at det gik så “hurtigt” – men ærgerligt at sugekoppen skulle i gang! Det må have været ret skræmmende. Men dejligt det hele endte godt <3
    Kram,

    http://nikkilund.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Tror de mange smerter skyldes at det netop gik lidt for hurtigt – der var ikke mange vepauser…
      Men ja, det hele endte jo rigtig godt heldigvis <3 <3

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Så fint beskrevet:-)
    Lang fødsel og med de bump I havde med på vejen.
    Håber ikke sugekoppen har gjort skade. Hvis hun har fået et mærke på hovedet, så kan du smøre babyolie på og massere forsigtigt.
    Min egen fødsel mindede en del om din, men jeg var modstander af både tang og sugekop.
    Så jeg gik i indianerstilling og fik presset min datter ud.
    Pas rigtig godt på jeres smukke lille datter, sådan et kært væsen:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Tak 🙂

      Hendes hoved tog heldigvis ikke skade – så vi var ret heldige både hende og jeg 🙂
      Indianerstilling? 🙂

      Tak, det kan du tro vi vil <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina

      De gamle indianer kvinder havde gode naturlige fødselsmetoder og fødselsstillinger.
      Du må læse om det inden næste fødsel:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Ja det må jeg lige kigge nærmere på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Leah Rundblad

    Årh, så dejligt et indlæg. En hård omgang, men sikke da et resultat <3 Hvor er det bare sejt klaret af både dig og Karla!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Tusind tak søde <3 Hun er ikke en Super Karla uden grund 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DE FØRSTE OUTFITBILLEDER EFTER FØDSLEN