BOGANMELDELSE / BÅVEN OM GUD

BABYBULEN … 32 DAGE TIL TERMIN

0

1

2

3

4En lille update i forhold til babybulen – jeg er i dag i uge 35+3 hvilket betyder at der nu kun er 32 dage til termin, hvor vildt er det ikke lige?! Billederne her er fra i søndags hvor jeg gik ind i 36. graviditetsuge (35+0). Jeg synes maven er begyndt at vokse helt vildt og jeg er nu kommet til det punkt hvor jeg ikke længere kan lyne min vinterjakke haha. “Heldigvis” er kroppen heller ikke i stand til at bevæge sig udenfor i kulden på gåture som det ser ud nu, så jeg nyder at slappe af indendøre så meget som muligt. Jeg har også stadig mange plukveer og de begynder at tage godt til nu – og især hvis jeg bevæger mig meget. Derudover er jeg begyndt at få ret ondt i lysken og bækkenet, så gåturene og sport må vente til jeg har født – og det glæder jeg mig til! 

Læs også: Status på babybulen uge 7 til 31

Vi startede til fødselsforberedelse i torsdags hvor vi var til første “kursus-dag” sammen med 8 andre gravide par. Det handlede om fødslen og vi fik blandt andet nogle gode redskaber til hvordan vi skal håndtere veer. Vi talte også om de forskellige faser i fødslen og lavede et par øvelser der kan være ret gode til når det går løs! Vi skal afsted igen i morgen, hvor det vidst nok kommer til at handle om hvad der sker lige efter man har født – herunder tænker jeg at amning bliver et punkt på dagsordenen. Efter fødselsforberedelse skal vi videre til jordemoderen – jeg er så spændt på at høre hvad hun skønner lillefisens vægt til nu og og hvordan hun nu vender inde i maven. Sidste gang lå hun med hovedet ned, men hun spræller helt vildt og jeg føler hun er overalt, så jeg er ikke sikker på hun har lagt sig fast endnu. 

Læs også: Gravid A-Z

Det var lige en kort status for denne omgang – nu skal den sidste måneds tid bare gå hurtigt for vi kan slet ikke vente længere! Vi har også fået styr på det meste og kan sætte flueben ved stort set alt på vores to-do liste;

1. Puslebordet er hængt op og puslepladsen er gjort klar
2. Soveværelset er blevet malet – før havde vi en blå væg, nu er den sort ✓
3. De gratis babypakker er hentet 
4. Vuggen og liften er gjort rent og hendes seng er nu klar ✓
5. Barnevognene er kommet i hus 
6. Autostolen er kommet på plads i bilen ✓
7. Hospitalskufferten er pakket og klar ✓
8. Babytøj, sengetøj, dyner og stofbleer er vasket og ligger klar i skabet 
9.
Vi er enige om 2 navne – så nu skal vi bare se hvad hun ligner 
10.
Triptrap stolen med dertilhørende babyindsats er kommet på plads 
11.
Babyalarmerne er fundet frem ✓

Læs også: 10 ting jeg elsker ved at være gravid

8 kommentarer

  • Det klær dig altså godt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kathrine johansen

    Du er simpelthen så smuk gravid, og den mave der sidder perfekt! 🙂

    https://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Hvor du bærer det flot!
    Vær glad for dine plukveer, de gør en masse af arbejdet for dig. Selv havde jeg sygt mange plukveer, men fødte til gengæld lynhurtigt (3 timer og 15 minutter fra jeg opdagede den første ve til han lå i mine arme!).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Tusind tak!

      Åh det lyder jo godt – håber jeg klarer den ligeså hurtigt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Leah Rundblad

    Du har seriøst den flotteste babybule og gravide krop, jeg længe har set 🙂 – Føler selv, at jeg er gravid på både mave, røv og hofter. Og alle andre steder for den sags skyld. Dejligt at hun snart kommer! Jeg glæder mig. For det betyder, at det er min tur bagefter 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Årh hvor er du sød. Sikke en dejlig kommentar at få – TAK! <3 <3

      Jaaaaaa, nu er der ikke længe til vi møder vores små bebser <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BOGANMELDELSE / BÅVEN OM GUD