Hej,
Jeg hedder Maria Kaas... bor i Århus sammen med mine to drenge William og Otto, men har også en lille bonus familie i Aalborg, hvor jeg også tilbringer en hel del tid.
Min blog omhandler en god blanding af hvad jeg render og oplever i både Århus og Aalborg, mine rejser, mode og byernes cool locations.
Jeg håber, I vil joine mig her!
Min blog er en afspejling af mig og mit liv.
Jeg er ikke bange for at åbne op og fortælle om de svære ting i mit liv. Jeg deler alt fra mode og makeup til mine inderste tanker - jeg håber du har lyst til at læse med.
Velkommen til mit univers! Jeg er en 30-something kvinde, som elsker livet i storbyen og karrieren med min PR-baby; Elephants and Ants PR. Alt i mens jeg hovedløst forsøger at jonglere imellem karrierelivet og titlen som alenemor til kærlighedsvæsnet. Bloggen er et frirum, hvor jeg deler ud af mit liv i alle aspekter!
Enjoy!
Mit navn er Cecilie Slemming, jeg er 22 år og bosat på Østerbro. Jeg har altid haft en stor passion for at dele og inspirere, hvilket fik mig til at starte bloggen, som har eksisteret siden januar 2012. Bloggen er mit frirum, hvor jeg udfolder mig kreativt og hvor alt, der inspirerer og berører mig bliver delt under hovedoverskrifterne mode, indretning og livsstil.
…min tur til at sidde sådan med min helt egen baby – det er så vildt at tænke på at der nu kun er 11 dage til termin, jeg tror ikke rigtig at det er gået op for mig endnu. Billederne ovenover er iøvrigt fra oktober 2015 hvor jeg blev moster til tvillingpigerne Astrid og Vigga og var inde og hilse på dem for allerførste gang – kun 7 timer gamle. Så små og fine <3
Den her sengegavl har været længe ventet og endelig er den her. Jeg har plaget Birk i flere måneder om han ikke lige kunne lave sådan en sag til soveværelset – og helst inden lillefisens ankomst. Han har på det sidste haft travlt med specialeopgave og eksamen – som han i øvrigt bestod med stor bravour – så da det var overstået fik han endelig tid til at lave gavlen. Vi har boet i vores lejlighed i et år og har i al den tid ikke haft natborde eller natlamper – så jeg var ved at blive sindssyg til sidst ;–)
Væggen var en blå farve før (se HER) – egentlig meget pænt, men jeg synes ikke at en blå væg ville fungere når vores lille babypige skal dele værelse med os. Jeg fik overtalt Birk til en helt sort væg og en sort sengegavl og jeg synes det er blevet så godt! Birk har selv designet og lavet gavlen #minmandkan. Nu har vi plads til natlamper og så er der også plads til bøger, håndcreme, oplader osv. i de små rum i siden – helt perfekt. Lamperne er i øvrigt fra JYSK og giver et hyggeligt lys pga. glødepærerne. Hvad synes I om vores “nye” soveværelse?
Jeg fandt denne Rebecca Posselt t-shirt i skabet den anden dag – en gammel sag som jeg sidst viste frem på bloggen for over 3 år siden – se HER. Jeg havde faktisk helt glemt jeg havde den, men man kan åbenbart gøre sig mange gode fund når man rydder op i sit tøjskab ;–) Jeg har fået pakket det meste graviditetstøj væk og har nu fundet alt mit “normale” tøj frem igen. Nøj, jeg glæder mig til at kunne hoppe i det igen (og hey, det kan jeg “snart” – der er nu under 14 dage til termin). Billederne her er i øvrigt fra d. 16. februar hvor min søde mor havde fødselsdag og havde inviteret til morgenmad.
1. Parkere. Jeg er elendig til at parkere, hvilket også er en af grundende til at jeg sjældent kører bilen hvis jeg er alene. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at parkere ordentlig – og slet ikke hvis jeg ikke har en makker med i bilen.
2. Tandlægebesøg. Her til marts er det …… 4 år (ja, du læste desværre rigtigt) siden jeg sidst var til tandlæge. Jeg er simpelthen så dårlig til at komme afsted, men har besluttet at når jeg ikke er gravid mere, så må jeg hellere komme afsted – også selvom jeg risikerer at det bliver en dyr omgang, men nu går den altså ikke længere.
3.Håropsætning. Jeg er rigtig dårlig til at sætte mit hår. Noget jeg virkelig godt gad jeg var god til. Ikke noget fancy pancy, men bare enkelte og fine hverdagsfrisurer. Jeg dur bare slet ikke til det, heller ikke selvom jeg øver mig.
4.Passe planter.Jeg kan ikke holde planter i live. Jeg tror der hviler en forbandelse over mig og mine grønne (eller mangel på samme) fingre. Vi har kun kaktusser herhjemme da de stort set bare passer sig selv. Jeg gad godt have en masse grønne planter, men jeg ved af bitter erfaring at jeg ikke kan holde dem i live.
5.Beherske mig en i slikbutik. Jeg har altid en intention om kun at blande en lille pose slik til 20kr., men ender altid ud med at komme af med mindst 50 kr. Dog er jeg ikke ligeså dårlig til det som min kære søster som slet ikke kan styre sig i en slikbutik, haha 😛
6. Give andre ret i en diskussion. Jeg hader at gi’ mig når jeg først er i gang med en diskussion og det går op for mig hen af vejen at jeg ikke har ret – det sker selvfølgelig yderst sjældent 😉 Jeg er stædig som et æsel og jeg VIL have ret og jeg VIL have det sidste ord. Jeg har vidst arvet den egenskab fra min kære far.
I søndags ramte vi en rigtig god milepæl – nemlig et hej og velkommen til 38. graviditetsuge hvilket betyder at hvis jeg går i fødsel nu, så anses det som værende indenfor termin. Baby er altså færdigbagt – alle organer og knogler er færdigudviklede og nu bruger hun bare det sidste tid på at blive større. Jeg er idag i uge 37+4 (jeg var i uge 35+3 på billederne) og vi har i dag været en tur forbi jordemoderen og det gik lige efter planen.
Idag var der også en jordemoder studerende med, så der var dobbelt op på vurderinger hvilket egentlig var meget rart. De skød lillefisen til at veje omkring 3100 gram – synes det er vildt at tænke på at hun nu er så stor, når hun ikke var større end en lille bitte birkes for 37 uger siden. En dejlig gennemsnitlig størrelse, hverken for stor eller for lille <3 Vi fik også lyttet til hendes lille hjerte som slog helt perfekt, den skønneste lyd i verden. Den bedste nyhed til konsultationen var at hun stadig ligger med hovedet nedad – og de mente at hun har lagt sig fast. Juhuuu! Det er noget jeg har været meget nervøs for, da jeg helst ikke vil igennem vendingsforsøg og dermed kejsersnit hvis ikke det lykkes. Så, det var en rigtig dejlig nyhed at få.
Ventetiden er begyndt at blive ret lang synes jeg. De sidste uger går virkelig langsomt og spekulationer om hvornår hun vil ud fylder en hel del – vi kan ikke vente længere og hun er mere end velkommen til at komme ud nu. Jeg har stadig masser af plukveer, jeg skal op og tisse flere gange om natten, jeg har halsbrand, er øm i kroppen, sover dårligt, har +12 kg på kroppen og væske i hænder og fødder – så ja, at føde før termin vil være ganske fint 😉
Velkommen til min blog, Lille My. Jeg hedder Stine og jeg er en 29-årig, kreativ vestjyde. Jeg er gift med Birk og er mor til verdens bedste Super Karla. Vejen til graviditet var ikke helt nem, men det kan I jo læse meget mere om under kategorien "fertilitetsbehandling" her på bloggen. Lille My er en personlig livsstils blog, som indeholder en god blanding af morlivet, mode, bolig, kreativitet, mad, personlige indlæg og meget andet. Jeg håber I har lyst til at læse med!