ÅRET DER GIK 2017

GODT NYTÅR

nytaar-2017-2018Godt nytår allesammen – jeg håber at I kom godt ind i det nye år, det gjorde jeg! Vi var hjemme hos Birks lillebror og hans kæreste + lille baby sammen med et andet par og deres datter på 16 måneder – så meget stille og roligt, helt perfekt til en træt, plukve-ramt gravid type som mig. Vi havde hver især stået for en ret og menuen stod på; appetizers til dronningens nytårstale: blinis med urtecreme og laks/stenbidderrogn og rødløg + små kiks med aioli og pølse. Forretten bestod af avokadocreme med koldrøget laks, agurk, lime og rugbrødsknas, hovedretten var oksemørbrad, hassebach kartofler, en lækker syrlig salat og verdens bedste sovs. Til dessert fik vi en vanvittig lækker kage (lige til den store bagedyst) som blandt andet bestod af et kikselag, nødder, brownie, chokolade- og hindbærmousse. Meningen var kartoffelpizza til natmad, men den sprang vi over – ingen kunne spise mere på det tidspunkt ;–)

Vi havde hver lavet nogle forskellige “lege” som vi “legede” mellem retterne. Vi havde blandt andet “tip en 13’er” inden dronningens nytårstale, “gæt-kendte-ansigter” quiz, en “drengene mod pigerne” quiz og “Margrethe-skåls-leg”. Det var super sjovt med alle disse indslag og der blev grinet igennem hele aftenen. Ovenover er lidt billeder fra aftenen – desværre fik jeg ikke rigtig taget nogle billeder udover disse. Det må være et nytårsforsæt at blive bedre til at tage flere billeder til begivenheder osv. Jeg har allerede sat mig et nytårsforsæt der lyder på at få fremkaldt nogle af alle de billeder man får taget i løbet af et år. Jeg elsker at kigge gamle billeder i fotoalbums – det er som om at man ikke rigtig får set alle de billeder man tager når de bare ligger på computeren. Havde I en god aften og har I mon nogle nytårsforsætter?

   

10 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ÅRET DER GIK 2017