GRAVID - A TIL Z

PODCASTS DU SKAL HØRE #6

Jeg ved ikke om I får noget ud af disse podcast anbefalinger, men jeg synes altså at podcast mediet er helt fantastisk. Jeg lytter stort set aldrig til musik længere (bortset fra julemusik her i december ;–) og Ed Sheeran selvfølgelig). Jeg lytter altid til en eller anden podcast når jeg er ude og gå en tur, når jeg laver mad eller gør rent. På det seneste har jeg lyttet til tre rigtig gode af slagsen.

Læs også: Podcasts du skal høre #4

podcast1. P1 DOKUMENTAR
Denne podcast er som navnet indikere en masse forskellige dokumentarer lavet af P1. Der er masser af afsnit og der udkommer et nyt afsnit hver uge. P1 DOKUMENTAR tager forskellige og aktuelle emner op hver gang – og det kan være alt fra seksuelle overgreb, racisme, sundhed, narkotika, prostitution osv. Jeg kan særligt anbefale “Man stoler vel på præsten”, “Boytoy søger Sugardaddy”, “Fire drab der ændrede Danmark” og “Når lægen gør fortræd”. Der er altid noget spændende at lytte til i denne podcast serie. 

2. PIGEN
Pigen handler om “Kundby pigen” – altså pigen der planlagde terror som 15 årig. Vi får hele historien om den stille pige, hendes liv, hendes pludselige interesse for islam og hvordan hun på kort tid blev radikaliseret og planlagde at bombe sin gamle folkeskole. Vi følger også retsagen som nu har afgjort pigens skæbne. Det er en meget skræmmende historie og man får helt ondt i maven over den. 

3. NÅR FARS PIGE ER TIL PIGER
En podcast på tre korte afsnit der er lavet og fortalt af den unge kvinde Katrine Krøjby. Dette er Katrines historie og fortælling om hvordan hun sprang ud som lesbisk og hvordan hun får det sagt til sin familie. Særligt hendes far har svært ved at acceptere det og det gør det ikke nemt. Det er optaget og fortalt på den fineste måde og podcasten er bestemt et lyt værd. 

Læs også: Podcasts du skal høre #5

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GRAVID - A TIL Z