FRAKLIP #26

JULEMÆRKET 2017

thumbnail_borddaekning_2Jeg vil lige starte med at sige at dette ikke er et sponsoreret indlæg, inden nogen påpeger at der ikke står “reklame”, “sponsoreret” eller lignende. Jeg skriver udelukkende det her indlæg fordi jeg synes julemærkefonden er værd at sætte lidt ekstra fokus på – særligt nu når det er juletid.

Jeg kan huske at jeg som lille, troede at julemærkehjemmet var et sted man blev sendt hen hvis man var tyk. Julemærkehjemmet er ikke bare for overvægtige børn, men er også et sted for børn der har det svært – det kan blandt andet skyldes mobning og ensomhed. Hvert år hjælper Julemærkehjemmene ca. 1000 børn, mens der konstant er op mod 750 børn på venteliste, av av.

For at støtte julemærkehjemmene kan du blandt andet købe julemærker som du kan sætte på årets julekort, dine til og fra kort eller bare til at pynte med. Årets julemærkeark som hedder “Jul i den gamle nissegård” er nu på gaden og er med til at bekæmpe mobning, lavt selvværd og ensomhed hos børn. Julemærkerne kan købes i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen, Meny, Spar, Min Købmand, Løvbjerg, Bilka, Føtex, Bog & Ide, Arnold Busck, Boghandleren, OK Plus, Kop & Kande, posthuse, PostNords netbutik og på julemaerket.dkJulemærkerne fås faktisk også digitalt – så du kan få digitale nisser via sms eller på e-mail. Du kan hente julemærket som app – både til iPhone og Android og du kan hente dine digitale julemærker til e-mails på e-julemaerket.dk. God jul!

   

2 kommentarer

  • Åh, hvor er det bare et fint indlæg og så vigtigt der bliver sat fokus på det. Jeg har selv købt frimærkerne i år ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Tak søde <3

      Dejligt du har købt mærkerne i år! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FRAKLIP #26