"SUNDHEDSMAGASINET" PÅ DR1 / 1 ÅR EFTER

10 TING DER GØR MIG GLAD #1

glad1. Ringen på min venstre hånd. Det er den smukkeste forlovelsesring jeg har set – den er lige mig og helt specielt designet til mig. Han er god ham Birk! (Læs mere om frieriet og ringen HER).

2. At strikke. Jeg er begyndt at strikke en del igen og det er så hyggeligt og afslappende – det er blandt andet blevet til en del karklude på det sidste – se bare HER. Jeg er også gået i gang mit broderi igen – laver broderede julekort i år.  Og så har jeg planer om at lave en broderet pude og nogle broderede plakater. 

3. Tanken om at det ikke er længe til jul. Jeg er den største julefreak og glæder mig så meget til december. Julepynt, julefilm, julekalender, julebagning – jeg kunne blive ved. 

4. Efterårets smukke farver. Jeg prøver at gå så mange ture som muligt her imens naturen viser sig fra sin bedste side. Skoven er simpelthen så pæn lige nu! Se bare HER.

5. Når mine små niecer på 2 år kysser min mave og siger “baby” – det er jo slet ikke til at stå for!  

6. Kaffe. Jeg er endelig begyndt at kunne lide kaffe igen efter fire måneder uden. Jeg har slet ikke kunne få det ned pga. graviditeten. Nu smager det heldigvis godt igen og der findes da ingen bedre årstid at drikke kaffe på end efterår og vinter. 

7. Min handyman ;–) Jeg har fået en idé til en sengegavl til vores soveværelse og Birk har tegnet det nye “møbel” som nu er klar til at han kan lave det. Glæder mig til at vise resultatet! Der skal nemlig snart ske et lille “projekt-makeover” i soveværelset med en ny sengegavl og en ny farve på væggen. Soveværelset bliver nemlig også lillefisens værelse når hun melder sin ankomst.  

8. Når man finder en ny og spændende podcast at lytte til. Her kan jeg blandt andet anbefale; “Man kan aldrig vide”, “Sagnfolket”, “24 mord” og “Tryk play for mord”. I kan læse mine podcast anbefalinger HER.

9. & når man finder nye og spændende serier at følge med i. Jeg kan stærkt anbefale “Mindhunter” på Netflix – den er vildt god!

10. Min voksende mave og alt det liv der er i maven. Den sidste uges tid har hun været helt vild aktiv og sparker nærmest hele tiden. Det er den bedste følelse nogensinde!

   

10 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"SUNDHEDSMAGASINET" PÅ DR1 / 1 ÅR EFTER