JEG SAGDE JA!

“SUNDHEDSMAGASINET” PÅ DR1 / 1 ÅR EFTER

I dag er det lige præcis 1 år siden at Birk og jeg sad med bankende hjerter og svedige håndflader og ventede på at se os selv dukke op på tv-skærmen – mere præcist; kl. 21.55 på DR1 i “Sundhedsmagasinet” med Peter Qvortrup Geisling. Udsendelsen handlede om fertilitetsbehandling og vi blev fulgt af dem i vores allerførste forsøg. Udsendelsen kan desværre ikke længere ses på DR, det kunne ellers være lidt interessant at gense den – specielt nu når omstændighederne er lykkelige denne gang. 

1Der er sket meget på det år – en masse nedture som nu heldigvis er endt ud med en kæmpe optur. Vi blev som sagt fulgt i vores allerførste forsøg af DR1 – mens vi var helt grønne og nye indenfor fertilitetsverdenen. Vi vidste ærligt talt ikke hvad der ventede os eller hvad vi gik ind til – og vi blev egentlig noget overraskede over hvor omfattende det var/er. Derfor sagde vi også ja til at medvirke i “Sundhedsmagasinet” – vi tænkte at det kunne vi da sagtens håndtere oveni behandlingen.

Læs også: Jeg har en hemmelighed… 

Vi tænkte selvfølgelig rigtig meget over det inden vi sagde endeligt ja. Vi var begge to ret naive og positive i forhold til behandlingen og havde en forestilling om at det selvfølgelig ville lykkes i første hug, så det var også medvirkende til at vi sagde ja. Programmet ville blive sendt ca. en måned efter den første graviditetstest – det var angstprovokerende  at vide – både hvis den var positiv, men i den grad også hvis den ville blive negativ – selvom vi jo bare regnede med at den ville være hjemme med det samme. Vi blev noget klogere…

2Vi fik besøg af Peter Geisling i vores hjem i Silkeborg og han var på besøg i nogle timer sammen med et tv-hold, som filmede et interview imellem os. Vi talte om alt muligt – hvorfor vi skulle i behandling, hvad vi havde af forestillinger om det hele osv. Jeg havde kun været på hormonsprøjter i et par dage inden interviewet, så alt var altså helt nyt for os. Dagene gik og jeg blev scannet flere gange inden et æg kunne komme retur – alt sammen foregik med et tv-holdet i nakken. 

Læs også: Et kick off møde, scanninger & et tv hold

3Det hele var en meget stressende periode – jeg havde netop påbegyndt min bacheloropgave, vi havde sagt vores lejlighed op (uden at finde noget nyt at bo i) og så samtidig have mennesker med fra DR1 i hele fertilitetsprocessen inden man egentlig selv vidste hvordan det foregik. Resultatet ved det første forsøg endte også ud med et negativt resultat – ingen graviditet, ingen lille spire i maven – og nu skulle det så vises i fjernsynet. Av, den var ikke nem at sluge. 

Læs også: Når tredje gang (heller) ikke er lykkens gang

Vi fik afsluttet forløbet med DR1 med et afsluttende besøg af Peter Geisling hvor vi talte om resultatet og hvad næste skridt så ville være. Der var gået noget tid efter den negative graviditetsblodprøve før vi fik besøg, og selvom det var hårdt, så var det også rart at få afsluttet programmet på en ordentlig måde – og så ellers bare have fokus på næste forsøg UDEN et kamera stukket i nakken.

4Vi var rigtig glade for den måde udsendelsen blev klippet sammen på og synes at det var en spændende måde at fortælle om fertilitetsbehandling på. Det viste sig også at udsendelsen havde rigtig mange seere og redaktionen fik rigtig mange positive henvendelser efterfølgende. Jeg er glad og stolt over at vi valgte at være med – på trods af alt. Både fordi tabuet omkring fertilitetsbehandling skal brydes – og også fordi det var en oplagt mulighed for at komme ud med vores historie og “hjælpe” andre med samme problematik som os.

Læs også: At føle sig som en junkie (og en høne)
Læs også: 26 æg senere og en syg høne

At være i fertilitetsbehandling er ualmindeligt hårdt – og nej, du kan ikke sætte dig ind i det før du selv har prøvet det. Det kan slet ikke beskrives med ord hvilken kamp det er man går i gennem – derfor synes jeg også det er vigtigt at man er åben omkring det og ikke går og holder det for sig selv. Jeg er i hvert fald glad for at vi valgte at være åbne og jeg er glad for at vores omgangskreds har vidst til det – for det er så svært at gå med selv og det gør det bare endnu hårdere. Hvis du/I selv er i behandling vil jeg anbefale at I er åbne om det og at finder nogen I kan tale med det om. Jeg stiller også gerne mig selv til rådighed – jeg ved hvad det vil sige at være i behandling og du er altid velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål eller andet. 
Det skal simpelthen ikke være flovt eller tabubelagt at få hjælp til at få sine børn. Der er faktisk mange flere i behandling end man lige går og regner med.
Jeg kan i øvrigt anbefale at læse med på fertilitetsliv.dk som er et site omkring fertilitetsbehandling – her kan du læse en masse artikler og blogindlæg fra personer der selv gennemgår den hårde kamp for at blive forældre. Jeg er selv tidligere blogmanager på sitet og har skrevet en del indlæg der også kan læses derinde. 

Læs også: En solstrålehistorie – endelig gravid

TAK fordi du læste med og husk, du er pisse sej og stærk hvis du selv er i fertilitetsbehandling – man skal være af en ganske særlig støbning for at gennemgå det. Det er ikke fair at noget af det mest naturlige i verden skal være sådan en hård kamp for nogle mennesker. Stay strong og bryd nu det tabu

   

6 kommentarer

  • Det år er gået så hurtigt! Og I er (stadig) så utrolig seje for at have gjort det – for det er vigtigt at tale åbent omkring det ❤️ Og så er det bare så fantastisk, at I 1 år efter kan sidde med spænding og vente på jeres skønne lille pige skal ankomme i 2018 ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Tak søde Eline! <3
      Vi kan slet ikke vente med at møde hende 😍😍

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tænkt at der allerede er gået et år. Jeg vil gerne tro, at det er utrolig hårdt at være i fertilitetsbehandling og noget man ikke helt kan sætte sig ind i, hvis man ikke selv har prøvet det. Og hvor er jeg glad for, at det lykkedes for jer 😀 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • vildt, at der allerede er gået et år.. selvom du måske ikke helt føler det som hurtigt 🙂
    Det glæder mig SÅ meget at det hele nu ser skønt og lyst ud og hvor var det sejt af jer, at I stod frem med et så svært emne.
    Kram!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Ja det er ret vildt, har været et hårdt år må man sige, men det hele værd ligenu <3

      Tusind tak for din besked Lise! 🙂

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG SAGDE JA!