PODCASTS DU SKAL HØRE #3

Så blev det atter tid til at anbefale nogle skønne podcasts her på bloggen. Jeg lytter til podcast hver eneste dag og jeg elsker det. Synes det er en skøn måde at koble af på, hvad enten det er de sjove eller de mere uhyggelige podcasts af slagsen. Denne gang vil jeg tale om “Dårligdommerne”, “Equinox 1985” og “Fries Before Guys”.

podcast
Læs også: Podcasts du skal høre #1

1. DÅRLIGDOMMERNE
Denne podcast fik jeg anbefalet af en læser og jeg har nu lyttet til mange af afsnittene. Dårligdommerne består af de tre gutter Troels, Jacob og Christopher aka. Sideburns og deres podcast går i al sin enkelhed ud på at anmelde/tale om ufattelig dårlige, danske film – og dem er der altså virkelig mange af! Der er derfor også rigtig mange afsnit – jeg har lyttet til alle de afsnit der omhandler film jeg selv har set. Det er simpelthen så sjovt, så hvis du har brug for et billigt grin så kan jeg klart anbefale denne podcast.  

2. EQUINOX 1985
Det er efterhånden ved at være rigtig længe siden jeg lyttede til denne vilde podcast. Den var helt vildt god og ekstrem spændende – især jo længere man kom ind i historien. Equinox 1985 handler kort fortalt om en studentervogn der forsvinder sporløst med 22 elever i 1985. Tea Lindeburg der er fortæller i podcasten forsøger at finde ud af hvad der er sket – og det er seriøst spændende! Lyt, lyt, lyt! 

3. FRIES BEFORE GUYS
Jeg havde længe hørt folk tale om denne podcast, men aldrig fået taget mig sammen til at lytte til den – det har jeg nu. Jeg har stort set allerede hørt alle afsnittene i serien og jeg er kæmpe fan. Det er en samtalepodcast hvor de to veninder Nanna og Josephine taler om forskellige emner i hver episode. For at nævne nogle af de ting de taler om; feminisme, sex, tabuer, angst, død og meget mere. De er ærlige og det er simpelthen så sejt at de tør være så åbne og ærlige. Kæmpe respekt til dem.    

Læs også: Podcasts du skal høre #2

Lytter I til nogle af disse? Og har I eventuelt nogle anbefalinger? Jeg er lige nu i gang med “Fup i Farvandet”, men søger inspiration til noget der er fyldt med spænding og krimi – og som er på dansk. 

PARFUMEFRI ANSIGTSPLEJE

Jeg er dårlig til at få renset min hud – særligt her under graviditeten. Mine hudplejeprodukter indeholder nemlig parfume og det er jeg ikke særlig glad for at putte i hovedet under disse omstændigheder. Heldigvis findes der hudplejeprodukter uden parfume – blandt andet disse fra Urtekram.

1Fælles for disse produkter er at de er fri for parabener, silikone og parfume. De indeholder kun økologiske ingredienser og så er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og Svanen. Produkterne har i øvrigt nogle gode priser som alle kan være med på.  (Produkterne er modtaget til test af billigvoks.dk).

Indlægget indeholder reklamelinks – reklamelinks er markeret med *  

2Jeg har prøvet renselotionen; “No Perfume Cleansing Lotion”. Den inderholder 245 ml og har en pris på 66,75 kroner. I kan finde produktet HER*. Renselotionen indeholder blandt andet aloe vera og olier fra jojoba og mandler hvilket gør at den efterlader huden ren, blød og fugtet. Jeg påfører lotionen på en vatrondel og massere den ind i huden i ansigtet og på halsen. Den er nem at arbejde med og der skal ikke meget produkt til at rense hele ansigtet + halsen. Lotionen skylles af med vand og så er du klar til næste skridt – nemlig skin tonic. 

No Perfume Skin Tonic fra Urtekram indeholder 245 ml og kan købes HER* til en pris på 66,75 kr. Skin tonicen indeholder blandt andet birkesukker og aloe vera hvilket tilfører huden fugt og har en blødgørende effekt. Jeg påføre væsken på en vatrondel og påføre den derefter i ansigt og på hals. Den gør det en skin tonic skal – strammer let huden op og efterlader huden blød. Jeg er vild med denne skin tonic. Næste skridt er nu; dagcreme!

3“No Perfume Day Cream” indeholder 50 ml, koster 66,75 og den kan købes HER*. Jeg påføre dagcremen i ansigt og hals, efter jeg har renset med renselotion og skin tonic. Dagcremen indeholder olier fra jojoba, mandler og abrikos samt aloe vera og shea butter, hvilket er med til at fugte og blødgøre huden. Den er drøj i brug og den nem at fordele. Det eneste minus ved cremen er at jeg synes den er længe om at trænge ind i huden, men når den er trængt ind efterlader den huden blød og lækker.

KØNSSCANNING / VI SKAL HAVE EN…

… PIGE! <3 Åh det er simpelthen så skønt og jeg er ovenud lykkelig. Det er fantastisk at vi nu ikke skal omtale HENDE som den længere og det hele er blevet lidt mere “ægte” nu. Jeg har haft svært ved at forholde mig til graviditeten, forstået på den måde at det ikke rigtig er gået op for mig at der vokser et lille menneske inde i min mave – sådan er det ikke længere, for nu ved jeg hvem der vokser derinde – nemlig verdens sødeste og dejligste lille pige. 

baby

Vi var til kønsscanning igår aftes og det var den mest ubeskrivelige oplevelse. Birk og jeg havde hevet nogle af de kommende bedsteforældre med og min storesøster aka. én af de kommende mostre. Vi startede aftenen ud med at spise på en café inden vi alle gik hen til scanningsklinikken. Hele min familie havde en fornemmelse af at vi ventede os en dreng – jeg selv havde en stærk fornemmelse af at det var en pige, så vi var allesammen helt vildt spændte

Vi kom ind i lokalet og Birk, bedsteforældrene + moster satte sig til rette i stolene, imens jeg lagde mig på briksen. Han begyndte at scanne min mave og den lille fis lå og sprællede på livet løs. Han gennemgik hele kroppen og talte fingre og tæer – alt var som det skulle være… og så skulle spændingen udløses – han var kommet til understellet. Først tænkte jeg “det ligner to kugler” – men hurtigt kunne jeg tydeligt se at det var det bestemt ikke, men det helt modsatte – “I SKAL HAVE EN PIGE” og så kunne jeg ikke holde tårene tilbage længere – var der vidst flere i lokalet der heller ikke kunne 😉 SÅ ja, vi skal have en pige til marts og vi glæder os bare helt vildt til at møde hende!

SOLSTRÅLEHISTORIE – ENDELIG GRAVID

1
Først og fremmest en kæmpe TAK for alle de søde beskeder, likes og tanker I har sendt i vores retning efter vi “offentliggjorde” at vi endelig skal være forældre. Det har været den vildeste og hårdeste rejse at nå hertil og heller ej denne gang troede jeg på at det ville lykkes. Faktisk havde jeg mistet modet fuldstændig og begyndte at forestille mig et liv uden børn – i hvert fald uden vores egne biologiske børn. Nu vil jeg fortælle om vores 5. forsøg som viste sig at blive lykkens gang. Måske ikke for sjov at mit lykketal er 5 (heldigt at baby satsede på mit lykketal og ikke Birks som er 14). 

Nervepirrende dage
Den
19. juni fik jeg taget æg ud (26 stk blev det til) I kan læse mere om det lige HER. Dagene efter var nervepirrende. Hver dag skulle vi ringe ind til klinikken for at høre hvordan æggene udviklede sig – og om de overhovedet udviklede sig, heller ikke det er der nogen som helst garanti for. Dagen efter udtagningen fik vi beskeden om at kun 6 æg var blevet befrugtet – og yderligere 3 muligvis var i gang med at blive befrugtet – vi skulle ringe igen dagen efter for at få svar. Av, av, det var ikke lige det man havde håbet på med mange fine æg. Pessimistisk som jeg var, blev dagen ødelagt og jeg tænkte, nå så er løbet kørt igen.   
Dagen efter ringede vi så igen for at få en ny update. De 6 æg var stadig befrugtede og af de 3 der var i gang var 2 blevet befrugtet. Så altså 8 æg! Æggene blev befrugtet med Birks “friske” sæd. Meningen var ellers at de ville befrugte halvdelen af æggene med hans nedfrosne sæd (den sædprøve han lavede inden han begyndte kemobehandling) og den anden halvdel skulle så befrugtes med hans friske sæd. Det nedfrossne sæd var desværre helt dødt, så de brugte kun det friske.  
Dagen efter skulle vi ringe endnu engang – denne gang for at høre om de ville sætte æg op. Birk ringede – jeg var et kæmpe nervevrag. De fortalte at de gerne ville se os på klinikken kl. 11.15 (mener jeg) og de tilbød at ligge 2 æg op denne gang hvis vi havde interesse i det. Vi var slet ikke i tvivl – selvfølgelig skulle vi have to æg op. Med 4 ægoplægninger uden resultat, så skulle det altså bare lykkes nu. De ville også lave noget der hedder AHA på æggene, hvor de via laser brænder nogle små huller i æggene så de nemmere kan klække. Jeg følte endelig der blev gjort noget mere end der blev gjort ved de fire første forsøg og håbet var derfor stort. 

2
Ægoplægning og alternativ behandling
Kl. 06.00 om morgenen på ægoplægningsdagen havde jeg en tid til zoneterapi. Jeg havde tidligere prøvet kræfter med akupunktur, men UDEN held. Jeg brugte rigtig mange penge på akupunktur, men stoppede fordi jeg, ærligt, ikke følte han kunne hjælpe mig – og at det egentlig bare handlede om at få en masse penge i kassen fra hans side. Jeg fandt en sød zoneterapeut og mødte spændt op. Vi talte lidt om behandlingen og hvad hun kunne gøre for mig. Jeg fik en times behandling – og det var så rart og afslappende. Kl. 11 tog Birk og jeg ind på sygehuset og ventede på at blive kaldt ind. 5. oplægning, klar, parat, sæt i gang! Det gik fint og vi kunne følge med på en skærm. Der var musik inde i rummet og imens lægen lagde de to æg op spillede sangen “Oh my sleeping Child” med Michael Learns to Rock – det måtte jo være et klart tegn!
Efter oplægningen blev jeg lagt ind i en hvilestue hvor en sygeplejerske gav mig akupunktur – jeg lå med nålene i og slappede godt og grundigt af i en halv time inden vi tog hjem igen. Da vi kom hjem dyrkede jeg lidt fertilitetsyoga – to øvelser jeg fik tilsendt fra en yogaunderviser. Først lå jeg på gulvet, med benene op ad en væg i 5 minutter så alt blod røg ned til livmoderen. Bagefter lå jeg og slappede fuldstændig af på gulvet – med meditations musik til. Disse to øvelser lavede jeg flere gange dagligt op til blodprøven. Jeg drak også Fructus Femina dråber – bedre kendt som babyklister 3 gange om dagen, som efter sigende skulle hjælpe æggene med at sætte sig fast.

Blødning og blodprøve
Allerede 6 dage efter ægoplægningen begyndte jeg at bløde. Jeg blødte i 3 dage – kun om morgenen, men jeg blødte ret meget. Jeg tudede i alle tre dage og vidste at det var min menstruation der allerede var kommet – og at jeg altså så heller ikke var blevet gravid denne gang. Dagene op til blodprøven var skrækkelige og jeg gad slet ikke hjemmeteste, for resultatet kendte jeg jo.
D. 3. juli klokken 08.00 gik Birk og jeg over på sygehuset og jeg fik taget blodprøve. Jeg synes det virkede så meningsløst, da jeg jo vidste at jeg ikke var gravid. Prøven blev taget og vi gik hjem igen, meget deprimerede. Vi lå på sofaen og så et par afsnit “Kender du typen?” mens vi ventede på at sygehuset ville ringe og overbringe den dårlige nyhed. Kl. 11.00 præcis ringede min telefon. Jeg var lige gået på toilettet og sad og tissede da telefonen bimlede løs. Jeg måtte hurtig hive strømpebukserne på og tage telefonen – sikke et syn 😀
Det var heldigvis en af mine yndlingssygeplejersker fra klinikken der ringede. Hun lød ret mut, så jeg vidste godt hvad hun ville sige – og jeg havde jo også blødt og alt mulig, så selvfølgelig var jeg ikke gravid. Hun bad om mit CPR nr og sagde så “du har jo fået taget blodprøve i morges og den er positiv HVAD!!!!!!!! Jeg kunne slet ikke forstå det. Mine ben rystede helt vanvittig meget, så jeg var nødt til at sætte mig ned. Hun fortalte at mit HCG tal var rigtig fint og var kommet godt fra start. Jeg var total i chok og kunne slet ikke holde tårerne tilbage. Det var så surealistisk.
Da vi sagde farvel, gik jeg ind til Birk, som åbenbart havde hørt samtalen fra stuen og kom ind til mig. Jeg kunne slet ikke få et ord frem – tror bare jeg fik fremstammet “jeg er gravid” og så stortudede vi begge to mens vi stod og krammede. Så fuldstændig ubeskriveligt.
Vores familier havde kendt til forsøget hele vejen igennem og skulle derfor også have svar. 
Jeg fik ringet rundt stortudende til vores nærmeste og fortalte den gode nyhed. De blev lige så overraskede – jeg havde jo været vildt ked af det fordi jeg havde blødt og de vidste derfor også godt at det heller ikke ville lykkes denne gang.

4
Heldigvis endte det helt anderledes og jeg er nu gravid i 14. uge (13+3) med termin d. 11. marts 2018. Kun det ene æg satte sig fast, så vi skal have 1 enkel baby og ikke to som der var chance for med de to æg. Vi er vildt spændte, overlykkelige og ikke mindst taknemmelige over at lykken endelig kom til os. Maven er allerede begyndt at vokse godt og der sker en helt masse. På næste onsdag (d. 13. september) skal vi til kønsscanning for at se om det er en lille pige eller en lille dreng der gemmer sig inde bag babybulen.