KÆRLIGHED TIL BLÅ STRIBER

AT FØLE SIG SOM EN JUNKIE (OG EN HØNE)

111…jep, det er lige hvad jeg føler mig som i disse dage. Vi er for nyligt opstartet på vores 3. ICSI behandling hvilket betyder der skal produceres en pokkers masse æg som så bagefter skal befrugtes. Jeg startede på hormoner (denne gang en ny slags) i fredags – altså en uge siden. Hver aften kl. 20.00 ringer alarmen på min telefon, hvilket indikere at det så er tid til at finde kanyler og hormonvæske frem. Lidt senere sidder nålen i mit maveflæsk og hormonerne sprøjtes ind.
Jeg er blevet vant til de åndssvage nåle og det er efterhånden bare blevet rutine at der lige skal en kanyle i maven. Jeg tæller lige en-to-tre og tænker hvorfor det er jeg skal gøre det her, og så kan jeg stikke.  Jeg har de sidste fire dage også stukket mig selv i maven med sprøjter der bremser min egen ægløsning. Disse sprøjter hader jeg virkelig. De føles sløve, så de skal stikkes ekstra hårdt i – og så svier de som en i helvede.   

fertilitetJeg er blevet vildt oppustet fordi æggene vokser på livet løs inde i mine æggestokke. Til scanning i tirsdags kunne lægen se en masse folliker med æg i – allerede efter kun fire dage på hormoner. Jeg er blevet scannet igen idag og der er kommet endnu flere æg. Min mave er spilet helt ud og det stikker og gør ondt i æggestokkene. Jeg glæder mig virkelig til at få taget æggene ud – så længe det bliver mindre smertefuldt denne gang end sidst. Vi fik dato for ægudtagning og det bliver allerede på mandag! Så det bliver ret spændende!

I de sidste 2 ICSI behandlinger har jeg også produceret vanvittig mange æg (min evne som høne skal jeg bestemt ikke klage over – tænk bare på de kvinder der slet ikke har nogle æg selv). Jeg er så glad for at jeg har mange æg, selvom de giver en masse smerter og ubehag. Mange æg giver os bare større chancer for at der er et guldæg i blandt.

   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KÆRLIGHED TIL BLÅ STRIBER