SMUKKE SKIVE #3

Nyder I påsken? Det gør jeg. Vi havde besøg af min niece til overnatning onsdag-torsdag. Vi var blandt andet i biografen og se Dyrene i Hakkebakkeskoven (sød film med et sødt budskab!), ellers var vi på legepladsen, gik nogle ture og fik set en masse tegnefilm. Det var så hyggeligt.

I går var vi inviteret til påsketapas hos min søster – jeg elsker tapas og der var disket op med en masse lækkerier! Dagen i dag bruges på sofaen efter en lang gåtur i skoven hvor skovbunden var fuld af smukke anemoner. I morgen skal Birk og jeg være sammen med hans mor og papfar. Vi skal spise frokost, på museum og spise aftensmad sammen. Søndag står den på påskefrokost hos min mor & papfar og på mandag skal vi til fødselsdag hos Birks søster. Så kalenderen er ret godt fyldt op, pyyyyh. Har I mange planer her i påsken?

MARIA NILA

Jeg er vild med Maria Nila. Maria Nila er et svensk brand der laver 100% veganske og miljøvenlige pleje- og stylingprodukter til håret. Jeg har testet hårkuren Head & Hair Heal Masque som er en anti-inflammatorisk hårkur. Den forebygger og behandler skæl og er derudover god til en irriteret hovedbund. Hårkuren har en stimulerende effekt som er med til at øge hårvæksten og modvirker for tidlig hårtab. Hårkuren påføres både i hovedbund og i længderne og masseret godt ind. Lad den sidde i 5-10 minutter og skyl derefter ud. Jeg synes virkelig mit hår er blevet blødt og lækkert efter brug + det dufter fantastisk.

Jeg har også prøvet Maria Nilas Styling Spray. Det er en spray som giver let hold. Den modvirker krus og så er den farvebevarende, hvilket vil sige at den beskytter håret+ hårfarven mod UV stråler fra solen og giver samtidig fugt og pleje til håret. Jeg har brugt sprayen som afsluttende finish i mit hår – jeg synes faktisk at den holder friuren ret godt selvom den kun skulle give “let hold” og så bliver håret lidt ekstra skinnende efter brug.

Jeg kan klart anbefale disse to produkter – jeg synes de holder hvad de lover og så er det et kæmpe plus at de er fri for parabener og er veganske. (Modtaget som gave).

TING DU GERNE MÅ SIGE TIL FOLK I FERTILITETSBEHANDLING

For nogle dage siden lavede jeg et indlæg om “ting du ikke skal sige til folk i fertilitetsbehandling” – så nu har jeg vendt den om og fundet lidt ting du meget gerne må sige til folk i fertilitetsbehandling. Here we go:  

1. “Jeg ved ikke hvad det er du går i gennem, men jeg er her for dig og vil til hver en tid lytte”
Sådan en kommentar er bare rar. Jeg ved at det er svært at sætte sig ind i – jeg vidste heller ikke hvad det var jeg gik ind til. Det er så meget hårdere og anderledes end man havde forestillet sig, så at have folk omkring sig, der vil støtte og lytte er vidunderligt.

2. Hvordan er det nu liiiige det fungere?
At vise interesse for det vi gennemgår er dejligt. Jeg synes kun det er rart hvis du spørger ind. Der er så mange forskellige aspekter i fertilitetsverdenen og der sker så mange ting. Jeg vil hellere end gerne snakke om det – det gør det kun nemmere. Spørg ind til behandlingen, medicinen, selve forløbet generelt – alle spørgsmål er tilladte og jeg skal nok selv sige fra hvis der er noget jeg ikke vil tale om.

3. Hvordan har du det?
En lille sætning som “hvordan har du det?” betyder meget. Så ved man at folk tænker på en og samtidig har man muligheden for at fortælle og komme ud med frustrationer og lignende.

Derudover modtages kæmpe krammere og søde hilsner med kyshånd. Birks storebror + kæreste sendte ekspempelvis et sødt brev med tilhørende armbånd efter en negativ test. At man ved at andre tænker på en er rart. Det er rart at have i baghovedet når det ser allermest sort ud.
Min familie forstår også at støtte på bedste vis og det er guld værd. Især min søster og min mor. De sender eksempelvis penge til sushi når de ved vi intet overskud har, giver en biograftur så vi kan tænke på noget andet når alt er noget l**t og så har jeg en lækker ansigtsbehandling i vente fordi “jeg trænger til at blive forkælet”. Jeg er så taknemmelig.

WHAT I EAT IN A DAY #3

Morgenmad: Røræg med kylling og cherrytomater + vand.

Formiddag: Tre gulerødder + vand.

Frokost: En skive rugbrød med fetaost og kylling, en tomat, en avokado, tre gulerødder og agurk + vand.

Eftermiddag: En banan + vand.

Aftensmad: To gourmetpølser og broccolisalat (se min opskrift HER) + vand.

Aftensnack: Jordbær med sødmælk.

Det virkede til I godt kunne lide de her “hvad-jeg-spiser-på-en-dag” indlæg, så her er endnu et. Sådan så min mad ud en dag i sidste uge. Jeg forsøger at undgå sukker og hurtige kulhydrater for at fremme fertiliteten. Har efterhånden levet en måned uden ris, pasta, kartofler, hvidt brød. Jeg har heller ikke spist slik, chips, is, kage osv. – jeg håber det har en god effekt på kroppen – men hold op jeg har lyst til snolder!

SERIEANBEFALING / DØDE PIGER LYVER IKKE

w

Jeg vil lige anbefale jer at se “Døde piger lyver ikke” hvis ikke I allerede har set den. Hold op en god og meget akutuel serie, som tager fokus på nogle emner som mobning, voldtægt, stoffer, slutshaming mm.

Serien handler om den unge Hannah Baker der begår selvmord. Inden hendes død har hun optaget 13 kassettebånd med 13 grunde til hvorfor hun har taget sit eget liv. Båndende sendes til de personer der er ansvarlige og en masse hemmeligheder afsløres.

Læs også: Serieanbefaling / Stranger Things

Jeg synes serien er vildt spændende og jeg fik set alle afsnit på ingen tid. Man sidder med en klump i halsen fordi det så nemt kunne ske i virkeligheden. Der er helt sikkert mange skæbner der er endt på den måde pga. mobning. Alle burde se serien og se hvad mobning kan gøre ved folk. En klar anbefaling herfra! Der er 13 afsnit og de kan ses på Netflix. Serien er baseret på en roman, som jeg bliver nødt til at læse. Har I læst bogen eller set serien?