STRIBER OG DENIM

PODCASTS DU SKAL HØRE #1

p

1. Mads & Monopolet
Mads & Monopolet er en klassiker og har eksisteret i rigtig mange år efterhånden – jeg tænker ikke jeg behøver uddybe ret meget, da vi nok alle kender til programmet. Kort sagt sender lyttere dilemmaer ind, som et panel af kendte mennesker diskutere og kommer frem til mulige løsningsforslag.
Det må være ugens højdepunkt når et nyt afsnit udkommer. Jeg lytter aldrig til det “live” fra radioen, men venter til det kommer ud som podcast – så slipper man nemlig for musikken imellem dilemmaerne.
Jeg hentede de “seneste” 300 afsnit sidste år, og er næsten lige blevet færdig med dem alle sammen. Ja, jeg blev ret afhængig af det og jeg savner at kunne lytte til det på daglig basis, nu må jeg nøjes med et ugentligt fix. Nogle af mine yndlings monopolister er Hella Joof (klart en nummer 1), Simon Juul, Søren Rasted, Asger Aamund, Nicolaj Kopernikus, Jan Gintberg og Sofie Linde.

2. Third Ear x Politikken
Jeg fik denne podcast anbefalet af min veninde og gik straks i gang med at lytte. Third Ear tager fat om forskellige mysterier, gamle sager og gode historier.
Der er omkring 60 afsnit sammenlagt, men de er ikke alle er lige gode. Jeg kan særligt anbefale jer at lytte til: “Kvinden med den tunge kuffert”, “Ringbindsattentatet”, “Historien om Lukas”, “Rieper-Holm sagen”, “I et forhold med”, “Robert og thetanerne”, “Gangsteren i skoven” og “Dobbeltgængeren” disse episoder er helt vildt spændende – hør dem!

3. Den grå side
Den grå side er en meget lummer, men vildt sjov podcast serie af Søren Rasted. Forskellige kendte, danske mænd læser erotiske historier op for hinanden. Historier fra de grå sider. Det er virkelig sjovt og man kan slet ikke tage det seriøst. Hvis du har brug for et billigt grin, så vil jeg anbefale dig at lytte til den grå side.  

Har I lyttet til disse Podcasts og er der nogle I kan anbefale??

   

12 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STRIBER OG DENIM