SMUKKE SKIVE #3

TID TIL EN PAUSE

dsc_0051Ja, man skulle næsten tro at jeg var ved at være hærdet og at jeg snart ville vende mig til sorgen og smerten, men nej. Tværtimod. Endnu en lille beretning om endnu et negativt forsøg i fertilitetshelvedet. Jeg bliver snart sindssyg…..

D. 4. april var Birk og jeg på klinikken og mødte op med en tro og et håb på at nu ville det blive vores tur til at blive gravide. Vi sad spændte og nervøse i venteværelset. Jeg lidt ekstra nervøs. De sidste to ægoplægninger havde været ret smertefulde, så det frygtede jeg. Ret meget faktisk. Vi blev kaldt ind. Denne gang af professoren, som også var ham der lagde æg tilbage allerførste gang – uden smerter, så det hjalp lidt på nervøsiteten. Ægget blev lagt op og vi så med på en skærm. Det gjorde ikke ondt – yes!

Efterfølgende skulle vi ind og snakke med en sygeplejerske. Jeg skulle nemlig begynde på noget nyt medicin i håb om at det ville få vores blastocyst til at sætte sig fast. Indsprøjtninger. Gisp…. Jeg hader de skide nåle, så da de sagde jeg skulle have sådan en sprøjte hver dag de næste 14 dage, vidste jeg ikke om jeg skulle grine eller græde. Jeg er efterhånden ved at være vant til små sprøjter til maven, men de her nåle var altså noget tykkere. Og nej, de skulle ikke bare i maveflæsket, de skulle stikkes direkte i musklen – i låret og bagdelen. Fuck.
Birk blev introduceret til sprøjterne – han fik æren af at stikke – det kunne jeg simpelthen ikke med så store nåle og så slet ikke når der skulle stikkes i musklen. Det gik heldigvis rigtig fint med at få sprøjterne, de gav dog en pokkers masser smerter, men jeg går gerne gennem alt den smerte jeg kan komme til hvis bare det ender ud med en lille ønskebaby.

D. 18. april kom dagen for graviditetstesten. Jeg havde slet ikke lyst, for jeg kunne slet ikke tro på at den ville vise to streger. Hvorfor skulle den dog det? De sidste tre gange havde der jo kun været én skide streg. Jeg tog testen, og ganske rigtig, kun én streg. Sprøjterne havde ikke gjort en forskel. Jeg blev selvfølgelig skide ked af det og vred. Vred på min krop. Vi har kun haft perfekte æg, men de vil bare ikke sætte sig fast. Jeg har fået en milliard akupunkturbehandlinger, fået babyklister, spist sundt og fuldstændig sukkerfrit og uden hurtige kulhydrater, men ingenting har hjulpet. Det er så vanvittig frustrerende når man ikke selv kan gøre til eller fra og det ødelægger en.

Derfor tager vi nu en pause. Vi har ikke flere æg på frys, hvilket betyder at næste forsøg ikke “bare” bliver medicin og tilbagelæggelse af et æg, ligesom de sidste tre forsøg. Jeg skal nemlig igennem hormonbehandling igen, for at producere en masse guldæg – og jeg ser virkelig ikke frem til denne proces. Det har været det værste smertehelvede jeg nogensinde har oplevet og det er jeg ikke klar til lige nu. Jeg kan ikke mere som det ser ud nu. Jeg kan ikke holde til flere nederlag. Min krop og mit sind trænger til en pause. En pause fra en alarm der ringer 5 gange om dagen for at minde mig om at det er tid til medicin, en pause fra piller & sprøjter, en pause fra gynækologiske undersøgelser, en pause fra negative graviditetstest og en pause fra konstant frygt og stress. Nu vil jeg have min krop for mig selv igen for en stund – jeg trænger til at slappe af og nyde livet fuldt ud, så jeg kan få en masse ny energi ind i kroppet og i sindet.

Indlægget her blev lidt længere end forventet, så tak hvis du læste med. Jeg vil nu (så godt som man nu kan), forsøge at nyde en pause fra fertilitetsbehandlingen og få samlet en masse ny energi og nyt håb til vores næste forsøg.

   

18 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SMUKKE SKIVE #3