WHAT I EAT IN A DAY #3

TING DU GERNE MÅ SIGE TIL FOLK I FERTILITETSBEHANDLING

For nogle dage siden lavede jeg et indlæg om “ting du ikke skal sige til folk i fertilitetsbehandling” – så nu har jeg vendt den om og fundet lidt ting du meget gerne må sige til folk i fertilitetsbehandling. Here we go:  

1. “Jeg ved ikke hvad det er du går i gennem, men jeg er her for dig og vil til hver en tid lytte”
Sådan en kommentar er bare rar. Jeg ved at det er svært at sætte sig ind i – jeg vidste heller ikke hvad det var jeg gik ind til. Det er så meget hårdere og anderledes end man havde forestillet sig, så at have folk omkring sig, der vil støtte og lytte er vidunderligt.

2. Hvordan er det nu liiiige det fungere?
At vise interesse for det vi gennemgår er dejligt. Jeg synes kun det er rart hvis du spørger ind. Der er så mange forskellige aspekter i fertilitetsverdenen og der sker så mange ting. Jeg vil hellere end gerne snakke om det – det gør det kun nemmere. Spørg ind til behandlingen, medicinen, selve forløbet generelt – alle spørgsmål er tilladte og jeg skal nok selv sige fra hvis der er noget jeg ikke vil tale om.

3. Hvordan har du det?
En lille sætning som “hvordan har du det?” betyder meget. Så ved man at folk tænker på en og samtidig har man muligheden for at fortælle og komme ud med frustrationer og lignende.

Derudover modtages kæmpe krammere og søde hilsner med kyshånd. Birks storebror + kæreste sendte ekspempelvis et sødt brev med tilhørende armbånd efter en negativ test. At man ved at andre tænker på en er rart. Det er rart at have i baghovedet når det ser allermest sort ud.
Min familie forstår også at støtte på bedste vis og det er guld værd. Især min søster og min mor. De sender eksempelvis penge til sushi når de ved vi intet overskud har, giver en biograftur så vi kan tænke på noget andet når alt er noget l**t og så har jeg en lækker ansigtsbehandling i vente fordi “jeg trænger til at blive forkælet”. Jeg er så taknemmelig.

   

10 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WHAT I EAT IN A DAY #3