WHAT I EAT IN A DAY #2

TING DU IKKE SKAL SIGE TIL FOLK I FERTILITETSBEHANDLING

Birk og jeg har efterhånden været i fertilitetsbehandling i 8 måneder – vildt som tiden er fløjet afsted. Det har været de 8 hårdeste måneder i mit liv – havde ikke regnet med at ville have den “effekt” på mig som det har/har haft. Igennem disse måneder er der kommet mange kommentarer fra andre. Kommentarer som ikke altid er de fedeste i verden, men som helt sikkert kun kommer af kærlighed – i hvert fald de fleste af dem. Her en min lille lister over ting du ikke skal sige til folk i fertilitetsbehandling – ifølge mig;

1. “I kan altid bare adoptere hvis ikke det lykkes”
Nej det kan vi ikke bare. For det første så er det ikke adoption vi har lyst til og for det andet så er adoption ikke noget man bare lige gør. Det kan tage flere år og jeg tror helt bestemt også det er en benhård proces.

2. “Bare slap af og lad være med at tænk på det, så skal du nok blive gravid”
Ej, er det rigtigt? Tak for det mega pisse gode råd. Hvis det bare var så nemt, så gjorde jeg det gerne – altså tænkte på noget andet. Men det er i hovedet stort set 24/7 – og nej jeg bliver ikke bare gravid ved at tænke på noget andet. Der er jo en grund til at vi er i behandling….

3. “I er jo så unge…”
Ja, og? Jeg synes altså ikke vi er særligt unge i forhold til det med at få børn, men den kommentar har jeg hørt flere gange. Det er NU vi vil have børn og ikke om fem år og så skal du egentlig ikke blande dig i hvornår du synes VI skal have børn.

4. “Jeg blev gravid ved et engangsknald og skal nu have en abort”
“#¤%&=/&%¤#” Vil du virkelig bringe mit pis så meget i kog?! 

5. “Det skal nok lykkes”
Jeg ved at folk kun siger det for at være søde og det kun er i bedste mening, men jeg HADER den sætning. Folk ved jo ikke om det nogensinde vil lykkes, så lad være med at stå fast på det.

6. “Vi prøvede altså også rigtig længe, ja i ca. 3 måneder, så jeg ved hvad du går igennem”
Ej okay, det ved du så bare overhovedet ikke. Der er stor forskel på at prøve selv og så være i behandling. Min hverdag er fuld af medicin, piller, indsprøjtninger, gynækologiske undersøgelse, stress, hormoner og jeg skal komme efter dig. Man har ikke et ubegrænset antal forsøg og kan ikke bare blive ved og ved og ved. Det er psykisk og fysisk hårdt. & hey, 3 måneder, du har vidst intet at brokke dig over.

Jeg kan forestille mig at det må være svært og vide hvad man skal sige til folk der er i samme situation som Birk og jeg, og jeg ved at folk kun siger de her ting for at være søde, men derfor gør de altså stadig ondt. Er der andre der har oplevet disse kommentarer??

Og noget helt andet, er det ikke bare nogle vildt smukke blomster? Dem fik jeg af Birk i sidste måned efter den 3. negative blodprøve. Han er simpelthen den bedste!

   

20 kommentarer

  • Tina

    Ja jeg får også alle de der kommentarer.. Min kæreste og jeg har været i behandling de sidste to år, og desværre uden held endnu 😔Det er (undskyld mit sprog) men pisse hårdt og gør så møg ondt💔 Det tror jeg slet ingen udefra kan forestille sig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg aner ikke hvad jeg skal sige, min kusine er også i fertilitetsbehandling og deler det også på hendes blog. Det fylder meget i vores familie, og det er svært når vi andre piger ikke kender til de udfordringer.
    Jeg glæder mig til at læse hvad er ok at sige <3
    God påske

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg tror, ligesom du selv skriver, at andre ikke ved hvad de skal sige, men jeg må indrømme at nogle kommentarer nemlig sårer mere end de gavner.
    Jeg håber (og krydser mine fingre for), at I får et positivt resultat.
    Jeg er selv 30 og single og hader kommentaren ‘du skal nok møde en’, ‘du er stadig så ung’. STOP, LAD VÆRE!!! Det gør ondt!

    Mht. blomsterne. Jo de er virkelig fine 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes, det er utroligt svært med den slags “ting du ikke skal sige til x (indsæt selv)”. For jeg har ikke været i fertilitetsbehandling, været gravid, haft børn, etc. Og det sætter mig lidt i den situation, at jeg snart ikke ved, hvad jeg må sige til hvem. Håber du forstår 🙂 Så jeg vil faktisk hellere vide, hvad jeg så må sige til alle disse personer i alle disse tilfælde 🙂
    Nok om den. Jeg synes selvfølgelig, det er ufattelig synd for jer, at det skal være så svært at få jeres ønskebarn, og jeg ønsker jer alt muligt held og lykke <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er også super svært og jeg ved det er svært for “pårørende” at finde de rette ord – så jeg forstår helt hvad du mener 🙂 Kunne være jeg skulle lave et indlæg med det omvendte tema?

      Tusind tak for din hilsen <3 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie Ravn Kirkegaard

    Kære Stine
    Tak for dit indlæg ❤ Jeg har selv så svært ved, hvad jeg skal sige eller skrive, og af frygt for netop at komme med en kommentar som “det skal nok lykkes”, og gøre ondt værre, gør jeg ingenting. Og det synes jeg sgu også er skidt. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan man italesætter støtte til noget, som er så vigtigt for jer og fylder så meget og gør så ondt, uden at det bliver irriterende floskler uden betydning. Så jeg vil ikke sige andet end at jeg ved hvor sej og stærk du er, og at du og Birk kæmper så flot sammen. Jeg har ikke været samme kamp igennem, men har selv oplevet krise, som gik ud over parforholdet fordi vi netop ikke stod sammen, og man kan næsten mærke din og Birks kærlighed til hinanden, og det synes jeg fandme er sejt, for det er ikke nemt ❤ Jeg ved ikke, om det også er en forkert ting at sige, men jeg håber inderligt at det lykkes for jer, for I fortjener det om nogen.
    KH endnu en gammel bimmelimmer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for din besked søde Cecilie – den er jeg rigtig glad for <3 Det er nemlig en skide svær situation for dem der ikke selv er i det- jeg ville heller ikke vide hvordan jeg skulle tackle det.
      Det er bestemt ikke en forkert ting at sige – kæmpe tusind tak for din besked <3

      Kram fra en nu meget rørt gammel bimmelimmer <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror også, det må være utrolig svært at vide, hvad man skal sige, fordi det er sådan et følsomt emne og måske også fordi, folk generelt ikke ved så meget om fertilitetsbehandling. Det gjorde jeg jo fx ikke selv, før jeg begyndte at læse om det på din blog og jeg er sikker på, at jeg stadigvæk ikke ved halvdelen om det. 🙂
    Når det så er sagt, så er nogle af ovenstående punkter dog tydelige at læse, som du selv skriver, at de kun er ment i en god mening, mens andre er ren og skær dumhed, som fx 4 og 6 og så kan jeg virkelig godt forstå, hvis du bliver ked af det og frustreret.
    Jeg synes dog, I er SÅ seje og jeg krydser virkelig alt, hvad jeg har, i håbet om at I snart bliver forgyldt med ønskebarnet <3
    Masser af krammere!!

    http://nikkilund.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja Hvid Olesen

    Kære søde, skønne Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Årh søde Freja, hvor er jeg glad for din søde hilsen, det betyder meget <3
      Ja, det er så frustrerende og føles så uretfærdigt. Frustrerende at man ikke selv kan gøre noget, men bare håbe på bedste.

      TAK TAK TAK – og kæmpe krammer til dig <3 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er tit rigtig svært at sige det helt rigtige i sådanne situationer… og andre tabubelagte situationer for den sags skyld, men uden at jeg kender en masse til det, vil jeg tro, at det bare er rart, at vide, at folk dels forstår samt tænker på én – og om man så sender et smil, et kram eller rent faktisk får sagt det rigtige så betyder det jo noget at vide, at man er i andres bevidsthed.
    – så søde… kæmpe krammer til dig!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • For det første – I er for seje! For det andet, så er det med blomsterne for mig den bedste måde at sige det på 🙂 Jeg har ALDRIG skulle gennemgå det I går igennem, og det er jeg utrolig taknemlig for. Men at du deler det, giver en dybere forståelse, som ikke leder mig til at kunne sige noget opmuntrenede, da jeg ikke kan forestille mig der er noget der kan være opmuntrende, når det eneste man ønsker er det man ikke får med det samme. I er seje, og jeg er så beæret over at kunne få lov til at være med på sidelinjen, og heppe på jer! Mit ønske er at det kommer til at lykkedes en dag, og indtil da er mine tanker med jer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for din hilsen søde Eline – det er lige præcis sådan nogle hilsner jeg sætter kæmpe stor pris på i forhold til alt det jeg/vi går igennem. TAK <3 <3 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WHAT I EAT IN A DAY #2