OUTFIT #224

T-shirt Billigtshirt.dk // Jeans Only // Støvler B&Co // Halskæder Jane Kønig + Ebay // Ringe byMARIKA + Pernille Corydon

Jeg er kæmpe SKAM fan – ligesom (næsten) alle andre. Derfor har jeg fået lavet denne t-shirt med et af mine yndlings citater fra serien. Jeg har også fået lavet en anden t-shirt med SKAM tema – den må I se en anden dag.

VINTERFERIE I SOMMERHUS

Så er vinterferien ved at være forbi og afsluttes i sengen med Dybvaaaad i fjernsynet og Birk ligger ved min side og laver skoleopgave. Ferien har vi tilbragt i sommerhus sammen med min mor og papfar, mine søskende og deres børn. Det har været en rigtig skøn uge som har budt på en masse gåture ved vandet, god mad og vin, badning i poolen og så har vi fejret min søde mors fødselsdag. Det har været en super hyggelig uge! Har I haft vinterferie??

OUTFIT #223

Kjole Gina Tricot // Halskæde Jane Kønig // Ringe byMARIKA + Pernille Corydon // Støvler H&M

Endnu et outfit rammer bloggen – jeg er kommet ind i en god stime og kun med lidt brok fra Birk som er tvangsindlagt til at tage alle mine outfitbilleder ;–) Outfittet er fra forrige lørdag, hvor vi var på Flammen i Aarhus for at spise. Kjolen er ny, endnu en julegave som jeg ikke har fået vist jer. Den er rigtig rar at have på. Kan I lide den?

#BIRKOGSTINE

bsssGlædelig Valentinsdag ;–) Jeg må indrømme jeg ikke går så meget op i denne dag – og det gør Birk bestemt heller ikke. Vi skal ikke ud og spise, i biografen eller noget i den stil. Jeg synes det er lidt plat og vil hellere gøre sådan nogle ting på helt andre dage end Valentinsdag. Jeg regner heller ikke med at få blomster eller gaver – det plejer jeg ikke at få – og det samme gælder omvendt. Birk er god til at give mig blomster og jeg får det ofte – bare fordi og det er jo den bedste grund til at få blomster, hvis man spørger mig.

Jeg blev alligevel grebet lidt af “valentinsstemningen” og fik lyst til at lave dette indlæg. Bare lidt facts om vores forhold og en ordentlig spandfuld billeder af os #birkogstine ;–)

1. Vi mødte hinanden da jeg mindst troede på kærligheden… på Crazy Daisy….

2. Vi har kendt hinanden siden d. 6. november 2010 og har været kærester siden d. 18. december 2010.

3. Vi flyttede sammen i august 2011 og har boet sammen lige siden.

4. Vi har vores eget håndtegn… Ville ønske jeg kunne vise det her. Vi synes selv det er sejt.

5. Birk kalder mig for Phillip, Nuller, Skat, Musen. Jeg kalder bare ham for Birk.

6. Vi diskutere ofte og vi er lige stædige. Google er altid løsningen når vi ikke er enige og der hånes meget når en af os (læs: mig) får ret ;–)

7. Vi griner til gengæld også rigtig meget sammen. Både af hinanden og med hinanden.

8. Vi elsker at høre høj musik og synge når vi kører bil. Vi skiftes til at vælge en sang. Vi har en meget bred musiksmag og hører alt fra Boney M til Justin Bieber.

9. Vi ser Friends hver dag. Vi kan nærmest alle replikker. Og vi elsker det. Især Ross og Chandler.

10. Vi er også vilde med serier som Game of Thrones og Vikings.

11. Vi har sparet en del penge op til storbyferie og planen er en Barcelona tur til foråret.

12. Vi har været igennem nogle rigtig hårde tider på det sidste, men jeg føler kun det har gjort os stærkere sammen. Jeg ved ikke hvordan jeg skulle klare fertilitetshelvedet uden Birk.

13. Vi er begge meget kreative personer og vi elsker at nørde med design, tegning og lignende.

14. Vi flytter til Skive her til 1. marts og jeg glæder mig til at starte et nyt kapitel op sammen med min Birk.

Jeg håber I får en rigtig god Valentins dag uanset om I skal fejre det eller ej.

OPSKRIFT / BAGT KARTOFFELMOS

Jeg elsker kartoffelmos og har derfor prøvet kræfter med en bagt udgave med ost. Jeg synes selv at den smager skønt og det er bestemt en ret jeg kommer til at lave mange flere gange! Vi fik ovnbagt kylling og salat til, men vil vove at påstå at man kan spise alt slags kød til kartoffelmosen – og tænker også den vil fungere som ret i sig selv med en lækker salat til. Jeg har nedenunder bikset en opskrift sammen til jer:

Du skal bruge: (til 4-6 personer)

– 1200 gram kartofler
– 3 økologiske æg
– 75 gram smør
– 2,5 dl sødmælk
– 200 gram revet cheddarost
– 0,5 tsk muskatnød
– 2,5 tsk salt
– Lidt peber

Sådan gør du:

1. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern.
2. Kog kartoflerne i ca. 20 minutter.
3. Vandet hældes fra og kartoflerne blendes.
4. Smør og mælk tilsættes og der blendes yderligere.
5. Del de tre æg og hæld blommerne i kartoffelmosen og rør sammen.
6. Æggehviderne piskes stive.
7. Tilsat muskatnød, salt og peber og vend til sidst de piskede æggehvider i.
8. Lav skiftevis et lag med kartoffelmos og et tyndt lag cheddarost i et ildfast fad og afslut med ost på toppen.
9. Kartoffelmosen bages i ovnen på 200 grader i 20 minutter.