SERIEANBEFALING / STRANGER THINGS

FARVEL SILKEBORG, GODDAG SKIVE

Overskriften siger det meget godt – Birk og jeg er nemlig flyttet fra Silkeborg, hvor vi har boet de sidste i 5½ år. Vi startede med at flytte sammen i en stor lejlighed hvor vi boede i 8 måneder, derefter flyttede vi i en mindre lejlighed tættere på centrum og har boet der indtil nu. På lørdag skal vi have rengjort hele hytten og så er det et endegyldigt farvel til lejligheden og til Silkeborg. Et nyt kapitel startes nemlig i Skive.

Lige pt. bor vi hos min mor og papfar indtil d. 1. marts hvor vi endelig kan overtage vores nye lejlighed i Skive. Grunden til at vi har valgt at sige vores lejlighed op og flytte fra Silkeborg er først og fremmest fordi B studerer til produktionsteknolog i Skive. Derudover bor min familie tæt på Skive – så nu er det min tur til at være tæt på min familie og det glæder jeg mig helt vildt til! Især når der forhåbentlig snart kommer en baby – så er det altså bare rart at have sin mor i nærheden ;–)

Vi har ledt efter det helt perfekte sted længe og det har været sværere end vi lige regnede med. Vi havde nogle krav; mindst en 3-værelses og helst en lejlighed i stueplan – det skal være nemt med en barnevogn. Nytårsaftensdag fandt vi en super flot lejlighed på boligportalen og d. 2. januar var vi ude og se den. Vi var solgt lige med det samme og heldigvis fik vi lov at være de nye lejere. Lejligheden er underetagen på et rigtig fint hus. Der er de flotteste gulve, store vinduer, fransk dør, lyst, pænt og nyt og sidst, men ikke mindst – der er en stor have med! Huset ligger helt perfekt i et roligt villakvarter – tæt på station, sygehus, skole og gågade. Vi glæder os helt vildt til at flytte ind – det bliver så skønt.

Jeg har elsket at bo i Silkeborg og kommer helt sikkert til at savne byen – især den smukke natur. Jeg har gået og løbet virkelig mange kilometer rundt om søerne i Silkeborg og har nydt alle mine ture fuldt ud. Jeg kommer til at savne at have søen i “baghaven” og muligheden for at tage ned og bade lige når man vil. Jeg trøster mig med at Skive også har nogle fine natur “perler”. Lad os lige slutte af med lidt billeder jeg har taget i løbet af årene af Smukke Silkeborg.

   

18 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SERIEANBEFALING / STRANGER THINGS