SCANNING, ÆGUDTAGNING, SMERTER & ÆGOPLÆGNING

SÅ vil jeg igen dele lidt ud af min lille “dagbog”. I kan også læse første del og anden del.

23. september
Endnu en scanning! Scanningen viste at der var kommet mange flere æg og at jeg nu kunne få en dato for ægudtagning! Jeg skulle forsætte med mine hormonindsprøjtninger og sprøjterne der skulle undgå ægløsning. Det vil sige sprøjter morgen og aften. Vi kørte på apotektet og fik købt mere medicin til ægudtagningen. En rigtig dyr omgang med alt det medicin!

27. september
Dagen for ægudtagning! Jeg vågnede op med de ledeste smerter i æggestokkene – den smerte kan ikke beskrives, jeg kunne slet ikke være i min krop. Av av av. Jeg skulle kæmpe for at tisse, det krampede så meget at jeg ikke kunne presse, virkelig ubehageligt. Jeg måtte kun få en let morgenmad, så jeg kværnede en banan inden vi kørte til Skive, hvor vi skulle være kl. 8. Jeg havde en varmepude med i bilen som kunne tage lidt af smerterne. Kl. 8 måtte jeg endelig tage smertestillende og en beroligende pille og jeg blev lagt i en seng i en hvilestue indtil medicinen virkede. Jeg blev noget svimmel og ret træt. Sygeplejersken satte et drop i armen på mig, så jeg kunne få bedøvelse derigennem. Kl. 9 var det tid og jeg kom ind på stuen og blev lagt klar. Jeg kunne næsten ikke holde øjnene åbne undervejs og var lykkelig over at indgrebet ikke gjorde ondt. Det viste sig at jeg havde vanvittig mange æg og jeg fik taget 22 ud. Resten af dagen blev tilbragt i sengen.
De næste par dage var faktisk ulidelige. Jeg havde så ondt i maven/æggestokkene og jeg lå i sengen i 3 dage og kunne ikke så meget andet end at ligge der, øv!

2

30. september Dagen var endelig kommet for ÆO. Blæren skulle være fuld ved ægoplægningen, næsten ulideligt ? stadig i smerter og så tissetrængende ? dårlig kombi. Tv-holdet var med igen i dag og de fik filmet lidt inden vi skulle i gang.
Vi blev kaldt ind og startede ud med at høre hvordan vores befrugtede æg havde haft det. 22 æg blev taget ud, 12 blev befrugtet, men kun et par stykker af dem havde delt sig som de skulle og var perfekte. Fint, jeg skulle jo også kun have 1 perfekt befrugtet æg op og det andet kunne blive frosset ned (desværre viste det sig at det der skulle fryses ned ikke fungerede alligevel – nederlag).
Undersøgelsen gik i gang og der blev filmet. Meget grænseoverskridende!! Denne gang var det en kameraMAND og ikke en dame og jeg synes han filmede lige tæt på nogle gange. Nå, men jeg fokuserede kun på det som det handlede om ? at få ægget sat op.
Professoren som skulle sætte ægget op var rigtig sød og han var god til at forklare hvad han gjorde og fik mig til at føle mig tryg og tilpas trods omstændighederne. Ægget blev sat op og så var det bare med at tænke positive tanker og håbe på det bedste. Nu, var der nogle meget lange dage i vente indtil jeg skulle ind og have taget en graviditetstest den 11. oktober.

3-35

To be continued…

OPSKRIFT / KARTOFFEL-PORRE SUPPE

2

3

En meget nem og meget simpel udgave af kartoffel suppe, men den smager skønt og er perfekt til de kolde frostgrader. Der er til ca. 4 personer eller til aftensmad for 2 i to dage ;–)

Du skal bruge
– 8 store kartofler
– 3 porrer
– 2 løg
– 2 fond du chef grønsagsbouillon
– 1 liter vand
– Salt og peber
– Bacontern
– Brød

Sådan gør du:
1. Skræl kartofler, løg og porrer og skær det hele i tern.
2. Kog grønsagerne i vandet sammen med bouillon i 20 minutter.
3. Det hele blendes sammen imens bacon steges og brødet varmes.
4. Suppen er klar. Server med bacon og brød til.

EN NY VINTERJAKKE

2

3

4

Jeg har købt en ny vinterjakke, min gamle havde holdt i 2 år og var i mellemtiden blevet for stor til mig og så var den virkelig heller ikke rar at have på. Jeg har købt denne fra ZARA – I kan finde den HER! Jeg er SÅ glad for den. Den er varm og vandafvisende og så elsker jeg hætten. Hvad synes I om min nye jakke?

ET KICK OFF MØDE, SCANNINGER & ET TV HOLD

Jeg vil nu dele lidt mere fra min “fertilitets-dagbog” – I kan læse første del lige HER hvis I har lyst.

16. august 2016
Dagen for det såkaldte “Kick off møde” (infomøde omkring behandlingen) var kommet!  Vi mødte op til et lokale der var fuld af andre par. Shit, jeg havde virkelig lyst til at løbe grædende ud. Jeg havde forestillet mig at vi ville være omkring 4-5 par til dette møde, men der sad omkring 60 personer i lokalet. Vi ankom som nogle af de sidste og de sad alle og kiggede på os da vi gik ind. Meget ubehageligt.
Nå, men jeg måtte bare bide det i mig og sætte mig og lytte til alle informationerne. Et møde der tog ca. 3 timer. Vi blev blandt andet introduceret i hvordan vi skulle stikke os selv med hormoner ? vildt grænseoverskridende at skulle stikkes i maven ? i samme rum med 60 andre. Det hele gik heldigvis fint! Til slut fik af vide at vi skulle igennem “den korte behandling” så nu var det bare at vente på den næste menstruation ville melde sin ankomst, så vi for alvor kunne komme i gang med at blive gravide!

13. september 2016
Min første cyklusdag var kommet (d. 12/9) og jeg meldte mig derfor til scanning. Dagen efter (13/9) skulle jeg så scannes (man bliver scannet på 2. eller 3. dagen i sin cyklus). Jeg blev kaldt ind og B og jeg går med lægen ind. Hun præsenterer os for en ung sydamerikansk fyr, som åbenbart er i praktik og som gerne vil være med til undersøgelsen. Tror I lige det var særlig fedt? Nej vel! Nå, men jeg kunne ikke gøre så meget ved situationen, så jeg blev scannet, men måtte gå skuffet derfra. Jeg var ikke nemlig ikke helt klar til at komme i gang med hormonbehandling endnu, så vi måtte vente lidt.

2

16. september 2016
Ny scanning! En ny læge og ingen praktikant denne gang! Scanningen viste at jeg var endelig klar og kunne nu begynde med hormon indsprøjtninger. Efter scanningen blev vi introduceret for sprøjterne og så satte de os i noget af et dilemma! De ville nemlig høre om vi kunne tænke os at medvirke i DR1 programmet ?Sundhedsmagasinet? omkring vores behandling. Vi tænkte over det i et par dage. Vores dilemma var at ingen vidste at vi var i behandling og programmet ville blive sendt i november. Hvis behandlingen ikke ville lykkedes i første omgang, så ville hele Danmark vide det, men på den anden side, hvis det lykkedes så kunne det være en vildt sjov måde at fortælle folk at vi skulle have en baby. Vi tænkte og tænkte og talte og talte og kom så frem til at vi gerne ville være med for at gøre opmærksom på fertilitetsbehandling.

19. september
I løbet af de næste par dage snakkede vi frem og tilbage med en journalist fra DR omkring programmet og vi fik sat første møde i gang! Den 19. september ringede TV-lægen Peter Qvortrup Geisling på døren sammen med kamera og tilrettelægger. Shit, vi var nervøse! De var her et par timer og filmede interview med Peter og os og så filmede de os i hverdags situationer. Vi havde ikke den bedste fornemmelse af hvordan det havde gået, fordi vi var så nervøse, men Peter var rigtig sød og helt nede på jorden.

20. september
Dagen efter stod den på endnu en scanning, for at se hvordan mine æg tog imod hormonerne. Tv-holdet var med igen. Det hele så rigtig fint ud og jeg fik en ny tid til næste scanning. I mellemtiden skulle jeg fortsætte med hormonsprøjter og ægløsnings-stop sprøjter morgen og aften – noget jeg aldrig bliver fan af!

1

Det var det for denne gang – der kommer flere “dagbogs-skriverier” senere.