NYE STØVLER

GRAVIDITETSTEST & ET NYT MØDE

SÅ blev det tid til lidt mere fra min “dagbog” – I kan læse de andre indlæg HER, HER og HER.

Dagene op til graviditetstesten var noget af en rutschebanetur, man var glad, håbefuld, så var man vred, ked af det og troede ikke på det. Jeg græd, var glad – ja det hele kørte faktisk op og ned i den periode. Weekenden inden testen var forfærdelig. Jeg begyndte at pletbløde og så vidste jeg næsten med sikkerhed at der ikke ville være nogen graviditet. Jeg købte nogle tests og testede hver dag i weekenden – alle sammen negative. På sygehuset havde de sagt vi ikke skulle teste selv, da man ikke kunne regne med resultaterne uanset positiv eller negativ. MEN, det er altså svært at lade være alligevel. Jeg ville gerne være forberedt inden den “rigtige” test.

11. oktober
Dagen for graviditettesten var kommet. Vi kørte hele vejen til Skive for at få taget en blodprøve. Jeg synes det var spild af tid, når min fornemmelse var så dårlig, men havde alligevel et lille bitte håb om at der ville ske et mirakel. Blodprøven blev taget lidt over 8 og vi ville så få svar senere på dagen. Vi ventede og ventede og ventede i flere timer og uden svar. Til sidst besluttede vi os for at gå en lang tur i skoven for at holde ventetiden ud. Midt i skoven ringer telefonen endelig. Sygeplejersken spørger om jeg er et sted hvor jeg kan være mig selv og uden folk omkring mig. Der vidste jeg med 100% sikkerhed at den var negativ. Hun fortæller den dumme nyhed. Hun er rigtig sød og jeg forholder mig egentlig helt afklaret og rolig, indtil hun spørger hvad vi nu gør med tv udsendelsen. Der bryder jeg sammen og kan ikke holde tårerne tilbage. Det kunne jeg slet ikke overskue. Vi siger farvel og der står B og jeg i midt i skoven, omringet af efterårsblade. Græder og krammer.

4

De næste par dage er ikke særlig fede. Den eneste der vidste til det hele var min søster og hun var en god støtte. Hun sendte opmuntrende ord og penge til pizza – det var tiltrængt på et tidspunkt hvor vi intet kunne overskue. Min mor har også været fantastisk og hjulpet til med medicin, som er ret dyrt når man er på SU.
Senere spørger DR til nyt møde osv. Jeg havde slet ikke lyst til mere og var fast besluttet på at jeg ikke ville være med til mere. Dagene gik og “sorgen” blev bearbejdet og der blev tænkt en masse. Peter Geisling ringede til os for at høre hvordan vi havde det og vi blev enige om at han skulle komme forbi igen og lave et afsluttende interview.

28. oktober
Vi skulle til et nyt møde på klinikken for at høre om vores næste behandling. Vi blev introduceret til nogle nye hormoner som jeg skulle tage i stedet for dem jeg tog til det første forsøg. Og så snakkede vi lidt om hele forløbet og hvad der nu skulle ske.

1

Det var hele min dagbog fra vores første forsøg på at blive gravid. I morgen aften er vi med i Sundhedsmagasinet på DR1 klokken 21.55 hvis I har lyst til at se med (bær lige over med os, vi var meget nervøse og det kan helt sikkert ses og høres!). Tak for alle jeres søde ord og tanker til disse indlæg og på Instagram – det betyder mere end I aner! <3 <3 

   

18 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

NYE STØVLER