LIDT OM AT HAVE (FOR) MEGET AT SE TIL…

2

Jeg kan mærke at der ikke er meget energi/lyst til at opdatere bloggen lige for tiden. Det skyldes blandt andet min personlige situation med fertilitetsbehandling som tager meget af min energi, både fysisk og psykisk.

Derudover er der lige pludselig heller ikke længe til jeg skal aflevere min bacheloropgave. Tiden er virkelig gået hurtig og jeg må indrømme at jeg er begyndt at stresse en smule over både at skulle have færdiggjort den skriftlige opgave, have lavet en masse broderiprøver, have lavet 3 færdige tekstile produkter og lavet en pisse god præsentation af hele mit bachelorforløb. D. 15. december kl. 10 er det hele overstået og så er jeg uddannet tekstildesigner. Jeg glæder mig SÅ meget!

Midt i alt det her, så skal B og jeg flytte og være ude af vores lejlighed d. 15. januar. Vi har stadig ikke fundet en ny bolig, det stresser mig også en del. Jeg kan ikke rigtig overskue det lige nu, men det skal nok gå! Bloggen bliver derfor nedprioriteret den næste måneds tid og der vil komme noget færre indlæg end normalt. Det er ikke med min gode vilje, men jeg synes de andre ting i mit liv er vigtigere at have fokus på lige nu og jeg kan mærke at det er bedst for mig at have bloggen lidt på afstand.

Jeg opdaterer jævnligt på min Instagram, så følg gerne med der hvis I har lyst @stineebbesendahl

NICOLAS VAHÉ SALT

2

3

Man skal ikke gå ned på salt! Jeg elsker salt – særligt Nicolas Vahé salt. De fås i mange lækre varianter og jeg lige fået en ny til samlingen. Den er med rødvin og laurbærblade, jeg fik den i fødselsdagsgave og den er godkendt. Har I salte fra Nicolas Vahé og har I mon nogle favoritter??

GRAVIDITETSTEST & ET NYT MØDE

SÅ blev det tid til lidt mere fra min “dagbog” – I kan læse de andre indlæg HER, HER og HER.

Dagene op til graviditetstesten var noget af en rutschebanetur, man var glad, håbefuld, så var man vred, ked af det og troede ikke på det. Jeg græd, var glad – ja det hele kørte faktisk op og ned i den periode. Weekenden inden testen var forfærdelig. Jeg begyndte at pletbløde og så vidste jeg næsten med sikkerhed at der ikke ville være nogen graviditet. Jeg købte nogle tests og testede hver dag i weekenden – alle sammen negative. På sygehuset havde de sagt vi ikke skulle teste selv, da man ikke kunne regne med resultaterne uanset positiv eller negativ. MEN, det er altså svært at lade være alligevel. Jeg ville gerne være forberedt inden den “rigtige” test.

11. oktober
Dagen for graviditettesten var kommet. Vi kørte hele vejen til Skive for at få taget en blodprøve. Jeg synes det var spild af tid, når min fornemmelse var så dårlig, men havde alligevel et lille bitte håb om at der ville ske et mirakel. Blodprøven blev taget lidt over 8 og vi ville så få svar senere på dagen. Vi ventede og ventede og ventede i flere timer og uden svar. Til sidst besluttede vi os for at gå en lang tur i skoven for at holde ventetiden ud. Midt i skoven ringer telefonen endelig. Sygeplejersken spørger om jeg er et sted hvor jeg kan være mig selv og uden folk omkring mig. Der vidste jeg med 100% sikkerhed at den var negativ. Hun fortæller den dumme nyhed. Hun er rigtig sød og jeg forholder mig egentlig helt afklaret og rolig, indtil hun spørger hvad vi nu gør med tv udsendelsen. Der bryder jeg sammen og kan ikke holde tårerne tilbage. Det kunne jeg slet ikke overskue. Vi siger farvel og der står B og jeg i midt i skoven, omringet af efterårsblade. Græder og krammer.

4

De næste par dage er ikke særlig fede. Den eneste der vidste til det hele var min søster og hun var en god støtte. Hun sendte opmuntrende ord og penge til pizza – det var tiltrængt på et tidspunkt hvor vi intet kunne overskue. Min mor har også været fantastisk og hjulpet til med medicin, som er ret dyrt når man er på SU.
Senere spørger DR til nyt møde osv. Jeg havde slet ikke lyst til mere og var fast besluttet på at jeg ikke ville være med til mere. Dagene gik og “sorgen” blev bearbejdet og der blev tænkt en masse. Peter Geisling ringede til os for at høre hvordan vi havde det og vi blev enige om at han skulle komme forbi igen og lave et afsluttende interview.

28. oktober
Vi skulle til et nyt møde på klinikken for at høre om vores næste behandling. Vi blev introduceret til nogle nye hormoner som jeg skulle tage i stedet for dem jeg tog til det første forsøg. Og så snakkede vi lidt om hele forløbet og hvad der nu skulle ske.

1

Det var hele min dagbog fra vores første forsøg på at blive gravid. I morgen aften er vi med i Sundhedsmagasinet på DR1 klokken 21.55 hvis I har lyst til at se med (bær lige over med os, vi var meget nervøse og det kan helt sikkert ses og høres!). Tak for alle jeres søde ord og tanker til disse indlæg og på Instagram – det betyder mere end I aner! <3 <3 

NYE STØVLER

2

3

Jeg fik disse lækre støvler i fødselsdagsgave af B og min søster og svoger. De er fra B&Co og kan købes HER. Jeg er virkelig glad for dem – der er en god gummihæl på, så de holder også til frost og is. Kan I lide mine nye støvler??

SCANNING, ÆGUDTAGNING, SMERTER & ÆGOPLÆGNING

SÅ vil jeg igen dele lidt ud af min lille “dagbog”. I kan også læse første del og anden del.

23. september
Endnu en scanning! Scanningen viste at der var kommet mange flere æg og at jeg nu kunne få en dato for ægudtagning! Jeg skulle forsætte med mine hormonindsprøjtninger og sprøjterne der skulle undgå ægløsning. Det vil sige sprøjter morgen og aften. Vi kørte på apotektet og fik købt mere medicin til ægudtagningen. En rigtig dyr omgang med alt det medicin!

27. september
Dagen for ægudtagning! Jeg vågnede op med de ledeste smerter i æggestokkene – den smerte kan ikke beskrives, jeg kunne slet ikke være i min krop. Av av av. Jeg skulle kæmpe for at tisse, det krampede så meget at jeg ikke kunne presse, virkelig ubehageligt. Jeg måtte kun få en let morgenmad, så jeg kværnede en banan inden vi kørte til Skive, hvor vi skulle være kl. 8. Jeg havde en varmepude med i bilen som kunne tage lidt af smerterne. Kl. 8 måtte jeg endelig tage smertestillende og en beroligende pille og jeg blev lagt i en seng i en hvilestue indtil medicinen virkede. Jeg blev noget svimmel og ret træt. Sygeplejersken satte et drop i armen på mig, så jeg kunne få bedøvelse derigennem. Kl. 9 var det tid og jeg kom ind på stuen og blev lagt klar. Jeg kunne næsten ikke holde øjnene åbne undervejs og var lykkelig over at indgrebet ikke gjorde ondt. Det viste sig at jeg havde vanvittig mange æg og jeg fik taget 22 ud. Resten af dagen blev tilbragt i sengen.
De næste par dage var faktisk ulidelige. Jeg havde så ondt i maven/æggestokkene og jeg lå i sengen i 3 dage og kunne ikke så meget andet end at ligge der, øv!

2

30. september Dagen var endelig kommet for ÆO. Blæren skulle være fuld ved ægoplægningen, næsten ulideligt ? stadig i smerter og så tissetrængende ? dårlig kombi. Tv-holdet var med igen i dag og de fik filmet lidt inden vi skulle i gang.
Vi blev kaldt ind og startede ud med at høre hvordan vores befrugtede æg havde haft det. 22 æg blev taget ud, 12 blev befrugtet, men kun et par stykker af dem havde delt sig som de skulle og var perfekte. Fint, jeg skulle jo også kun have 1 perfekt befrugtet æg op og det andet kunne blive frosset ned (desværre viste det sig at det der skulle fryses ned ikke fungerede alligevel – nederlag).
Undersøgelsen gik i gang og der blev filmet. Meget grænseoverskridende!! Denne gang var det en kameraMAND og ikke en dame og jeg synes han filmede lige tæt på nogle gange. Nå, men jeg fokuserede kun på det som det handlede om ? at få ægget sat op.
Professoren som skulle sætte ægget op var rigtig sød og han var god til at forklare hvad han gjorde og fik mig til at føle mig tryg og tilpas trods omstændighederne. Ægget blev sat op og så var det bare med at tænke positive tanker og håbe på det bedste. Nu, var der nogle meget lange dage i vente indtil jeg skulle ind og have taget en graviditetstest den 11. oktober.

3-35

To be continued…