SOMEWHERE OVER THE RAINBOW...

KORFU

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Lige en gang billedspam fra Korfu – et rigtig skønt sted! Da vi i juni var på sommerferie i Sivota i Grækenland, bestilte B’s lillebror + kæreste, B og jeg en tur til Korfu – det ligger nemlig ikke så langt fra Sivota og var derfor en oplagt mulighed for at opleve den skønne ø (det kan klart anbefales hvis I er på de kanter ;–)).

Vi sejlede med en færge (ca. 1 time og 45 minutter) over til Korfu hvor vi skulle se nogle forskellige ting. Det første vi besøgte var Achilleon palæet. Et smukt og overdådigt palæ, hvor kejserinden Sisi levede. Vi fik en masse historier om den græske mytologi og hvordan hun havde levet.

Bagefter var vi ude på Kanoni halvøen – virkelig et smukt sted. Her gik vi lidt rundt på molen, så en fin kirke og så fløj flyene lige over hovedet på os – det er nemlig lige ved Korfus landingsbane. Da vi var færdige der, kørte vi ind til centrum hvor vi havde nogle timer for os selv. Vi kiggede i de mange butikker i de hyggelige gader og så fik jeg den bedste mango sorbet ever, mmmh.

Inden turen atter gik mod Sivota igen, tog B og jeg op på fæstningen på Korfu. Vi ville gerne op og se udsigten og de gamle bygninger, så der gik vi op, imens de andre blev nede i byen. Det var noget nær den smukkeste udsigt jeg har set. Man kunne se ud over hele Korfu by og alle både i havet – så flot. Det var også spændende at gå rundt i de gamle bygninger og man følte sig helt som en Game of Thrones karakter ;–)

Efter en lang og god dag på Korfu, sejlede vi hjem til Sivota med den smukkeste solnegang i ryggen. Har I været på Korfu??

10 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SOMEWHERE OVER THE RAINBOW...