OPSKRIFT / EN SUND SNACK

Jeg elsker saltbagte mandler og tænkte at jeg lige ville dele min opskrift med jer. De er gode som snacks og i salater.
Du skal bruge:
– 500 gram mandler
– 250 gram salt
– 14 dl vand
Sådan gør du:
– Vandet hældes i en en gryde og koges op.
– Saltet hældes i det kogende vand og der røres indtil saltet er opløst.
– Gryden fjernes fra blusset og mandlerne hældes i vandet og skal ligge i 30 minutter.
– Mandlerne ligges derefter på en bageplade og bages i 20 min. ved 150 grader.
– Mandlerne køles af og hældes i en lufttæt beholder.
Åh hvor lækkert – det skal jeg helt sikkert have lavet 😉