OPSKRIFT / SUNDE BROCCOLIBOLLER

Jeg lavede en gang broccoliboller igår og vil lige dele opskriften med jer, for de blev altså ret gode og så er de sunde! ;–) Der bliver til ca. 8 små boller.
Du skal bruge:
– 1 broccoli (inklusiv stokken)
– 1 æg
– 2 æggehvider
– 1 tsk. salt
– 1 tsk. bagepulver
– Lidt sesamfrø til drys
– 2 dl. havregryn
– 4 spsk. solsikkekerner
Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 200 grader (varmluft)
2. Hak broccolien fint (jeg brugte en minihakker)
3. Broccolien blandes godt sammen med æggene
4. Salt, bagepulver, solsikkekerner og havregryn blandes i og det hele røres godt sammen
5. Lad dejen stå og hvile i ca. 20 minutter
6. Bollerne formes og pensles med æg (æggeblommerne der tidligere blev sorteret fra) og drysses med sesamfrø
7. Bag bollerne i 25-30 minutter
Og så er der serveret!
Mums. Jeg har tidligere hørt en del om broccoli boller. Gode ser de da også ud, jeg må forsøge mig med dem, især når din opskrift er så simpel 😀
Xx Blue Ducklings
http://www.blueducklings.wordpress.com