OUTFIT #175

10 GLÆDER I HVERDAGEN #2

sommer2015-4

1. Når bageren i skolens kantine bager kokostoppe. De er kæmpe store og er et lækkert mix af smør, kokos, sukker og chokolade (jep, har gaflet opskriften) – seriøst, mega yndlingskage!

2. Når man for første gang løber 10 km uden pause – bare løb hele vejen. Jeg lever stadig højt på det!

3. Når ens 5 årige niece giver en kærlighedserklæring. Et eksempel: Hun var i gang med at tegne en tegning til mig og havde tegnet et stort hjerte på. Så siger hun “Ved du hvorfor jeg har tegnet et hjerte, moster? Det er fordi jeg elsker dig” Der er jo ikke et øje tørt, elsker den lille skid!

4. Da vejret i sidste måned, var så vanvittigt smukt og det lignede Narnia – har aldrig oplevet noget så PÆNT!

5. Når der er tilbud på kæmpe sushi buffet og man derfor tager ud og spiser på en ganske almindelig hverdagsaften, haps.

6. Når man er ude og gå en lang tur, med Mads & Monopolet i ørene. Jeg hører det altid som podcast, så man slipper for musikken. Det er så hyggeligt at gå til, også selvom man ofte bryder ud i kæmpe latter, ikke mærkeligt at folk kigger underligt på én…

7. Når man er ude og tage en masse billeder for sjov, og man bare får nogle pisse gode billeder (hvis man selv skal sige det ;–)).

8. Når man på kedelige dage får helt ustyrlige grineflip over de latterligste ting, og bare ikke kan stoppe med at grine.

9.  Når B fortæller hvor smuk han synes jeg er, selvom jeg lige er vågnet og virkelig ligner l-å-r-t. Han er sød.

10. Når man kommer hjem til sin mor og papfar og bliver overfaldet af en overgearet hund, der er så glad for at se en, at hunden slet ikke kan styre sine bevægelser, årh Ludwig kærlighed <3.

   

16 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT #175