DEN FØRSTE SNE

Jeg gik lige en tur ud og tog disse billeder da jeg stod op i morges, og så at der var faldet sne. Der er ikke kommet så meget her, i forhold til mange andre steder i Danmark. Hvad synes I om billederne??

Jeg har været alene hjemme med Ludwig i nat, så han har sovet inde hos mig sengen – lidt hyggeligt! Jeg kan ikke lide at være alene hjemme, så at have en vagthund ved sin side hjælper lidt på det! Dagen idag står på opgaveskrivning og så giver svigerforældrene aftensmad i aften – skønt! I må have en dejlig søndag.

10 GLÆDER I HVERDAGEN #1

dsc_0664

1. Når man om aftenen hænger sit tøj på radiatoren, så det er dejlig varmt at tage på om morgenen – som en frossenpind, er jeg kæmpe fan!

2. Når B laver morgenkaffe inden han smutter på job og lader noget stå i termokanden til mig, så jeg kan få kaffe inden jeg tager afsted.

3. Stearinlys i hele stuen, når det er mørkt, koldt og blæsende udenfor og med regnen der siler mod vinduerne – dét er hygge!

4. Når der tikker e-mails ind med en besked om, at der er kommentarer til godkendelse på bloggen. Jeg ELSKER jeres altid søde kommentarer til mine indlæg.

5. At få tidligere fri end forventet og dermed kan nå at nyde lidt lyse timer, i stedet for at der mørkt, når man tager afsted om morgenen og mørkt når man kommer hjem sidst på eftermiddagen.

6. Dyner og puder der har hængt ude i frisk luft hele dagen og derefter bliver pakket ind i nyvasket sengetøj, aaaaah.

7. Når man kommer hjem og der står en buket blomster på bordet fra B. Blomster uden en grund er den bedste grund.

8. Når man vil tømme opvaskemaskinen, men nogen allerede har tømt den – ren lykke jo.

9. Når der er grønt lys ved alle lyskryds man støder på, på sin cykeltur til og fra toget.

10. At smide BH’en og hoppe i hyggetøjet, når man kommer hjem efter en lang dag. Bedste. Følelse. Ever.

10 TING JEG IKKE FORSTÅR #12

12

1. Piger der bruger kunstige øjenvipper til daglig – det må da være voldsomt belastende at skulle makke i det hver dag.

2. De piger som ikke kan finde ud af at dække limen på deres kunstige øjenvipper, nøj det ser dumt ud at man man se den hvide lim. Hvis du skal gå med dem, så lær lige at sæt dem ordentlig på ;–)

3. Dem der ikke bryder sig om julen – what is wrong with you?

4. At B ikke deler samme begejstring for julemusik som jeg……………………….

5. At der kun er 3 uger tilbage af min praktik, hvor blev tiden af?

6. Hvorfor jeg skal tilbage på skolebænken efter jul. Jeg GIDER ikke.

7. Hvorfor der skal være så mange kerner i clementiner og mandariner, der findes næsten ikke noget værre! Okay, måske.

8. Hvorfor der ikke bliver tilkoblet en ekstra (eller 2) vogn(e) på toget fredag eftermiddag fra Aarhus. Seriøst, toget er max proppet og der er ikke siddepladser nok – det kan jo ikke være rimeligt at halvdelen af passagerne skal stå op.

9. Folk der går over for rødt. Seriøst, hvor svært er det lige at vente 10 sekunder mere?!

10. Hvor lagenet altid “ruller op”, så jeg ligger på selve madrassen. Måske jeg bare ligger uroligt om natten??

EN PERSONLIG JULEKALENDER

Billigvoks.dk sælger lige nu fine julekalendere, som man selv kan fylde med det indhold man har lyst til. Det er virkelig smart og så koster kalenderen kun 60 kroner – I finder den HER! Derudover sælger de små ting som passer til de mange låger. Jeg laver denne julekaldender til min søde niece på 4 år. Hun er den største Frozen fan, så derfor er der lidt Frozen sager bag nogle af lågerne. Derudover har jeg fyldt lidt chokolade i nogle af lågerne – og resten ved jeg ikke lige hvad der skal i, endnu. Måske nogle små breve i et par låger – det kunne være lidt hyggeligt!

(Modtaget som gave fra billigvoks.dk). 

NOGET OM SUNDHED

dsc_0001

Jeg stoppede med at ryge for ca. 1,5 år siden og har derefter taget på. Hvor meget ved jeg faktisk ikke, jeg vejer mig nemlig aldrig. Jeg bliver deprimeret af vægten og bruger derfor målebånd i stedet for. I sommers havde jeg slet ikke lyst til at vise mig frem i bikini, når den stod på strandture osv. Jeg skulle helst ligge et sted uden alt for mange mennesker. Jeg går heller aldrig i svømmehallen – fordi jeg ikke er tilfreds med den måde min krop ser ud. I sommerferien fik jeg slet ikke trænet og spiste virkelig lige hvad der passede mig, så besluttede at ligge livstilen om efter sommerferien.

Jeg har siden august undgået ris, kartofler og pasta i hverdagene + formindsker indtaget af gluten og jeg spiser ikke slik og andre usunde ting i hverdagene, men i weekenden spiser jeg det jeg har lyst til – der skal også være plads til snolder og sovs ;–) Af motion, så powerwalker jeg cirka 3-4 gange i ugen (ture på mellem 5-10 km hver gang), løber 1-2 gange om ugen og styrketræner 3 gange om ugen. Derudover cykler jeg ned til toget, fremfor at tage bussen, tager den rigtige trappe i stedet for rulletrappen og den slags småting.

Disse ændringer har båret frugt og jeg har siden den 10. august tabt mig 26,5 cm i alt. Jeg måler mig hver mandag (talje, mave, lår og overarm). Jeg vejer mig som sagt aldrig, da målebåndet er en bedre løsning for mig. Jeg begynder at se muskler komme frem og noget af mit tøj er begyndt at blive for stort. Jeg er rent faktisk gået en hel størrelse ned i jeans. SKØNT!

Jeg bliver mere og mere tilfreds med min krop og er måske snart klar til en tur i svømmehallen ;–) Hvordan har I det med “sundhed”?