SKØN WEEKEND

DIY // HALLOWEEN HEKSEFINGRE

Jeg har lavet disse ækle “hekefingre” til min Halloween fødselsdag som jeg holder på lørdag. De skal bruges som “bordpynt”. Jeg har lavet dem af trylledej og malet med rød maling og brugt smuttede mandler som negle. I kan se flere af mine Halloween DIY’s her, her, her & her.

Du skal bruge:
– 250 gram hvedemel
– 250 gram fint salt
– 1 spsk olie
– 3 dl varmt vand
– Smuttede mandler
– Rød maling
– Pensel
– Lim

Fremgangsmåde:
Rør mel og salt sammen. Rør olien i og hæld derefter vand i lidt efter lidt. Ælt dejen til den er glat og lig den i en pose, som derefter stilles et køligt sted i en times tid. Form dejen til “fingre” og hak riller i, så det ser livagtigt ud. Pres en mandel på enden, så den er udformet (mandlen fjernes igen). Skær riller i enden af fingrene. Bages i ovnen på 150 grader i 2-3 timer. Lad fingrene køle af. Mal rød i enderne og der hvor neglene skal sidde. Lad det tørre og lim derefter de smuttede mandler på som negle.

   

10 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SKØN WEEKEND