OUTFIT #154

NOGET OM AT HAVE FÅ VENNER

dsc_0002

Jeg har få venner, så er det ligesom sagt. Jeg har aldrig haft mange venner, altid få, men rigtig gode venner. Da jeg var yngre havde jeg et par bedste veninder, som jeg altid var sammen med. Så blev mine forældre skilt og jeg skulle flytte og dermed i en ny skole. Jeg mistede hurtigt kontakten med mine “gamle” veninder og fik hurtigt nogle “nye” rigtig gode veninder, på min nye skole. Vi var altid sammen.
Så blev det tid til at komme på gymnasium og her valgte jeg at søge ind på et helt andet gymnasium, end mine veninder. Jeg kendte faktisk ingen og startede mutters alene. Jeg er glad for den beslutning og tror at det var rigtig sundt for mig. Jeg tror, at det er godt, at komme ud af sin comfort zone og søge nye veje en gang i mellem – og dermed også få nye venskaber.
Igen mistede jeg kontakten til mine “gamle” veninder og jeg fik et par nye på gymnasiet. Efter gymnasiet blev vi alle spredt rundt omkring i Danmark og jeg har meget lidt kontakt med mine veninder derfra, desværre. Det er er godt, at snapchat er opfundet, så kan man da følge lidt med i hinandens liv derfra ;–)
Da jeg startede på TEKO for cirka 4 år siden, havde jeg svært ved at få nye venner, men efterhånden, fik jeg mig dog et par søde veninder, som jeg desværre heller ikke rigtig snakker med mere, efter vi blev færdiguddannede.

Jeg gik bagefter i gang med en ny uddannelse på TEKO (bliver færdig december 2016) og jeg er så heldig, at have fundet mig en bedste veninde (det lyder så folkeskole agtigt, ha ha) i min klasse. Hun er én af de få veninder, som jeg stoler 100% på. Vi ved alt om hinanden, griner så meget når vi er sammen og kan snakke om alt. Det er sådan et rigtigt venskab skal være. Derudover har jeg min søster og B’s lillebrors kæreste, som er to andre, som jeg ser som mine helt tætte og gode veninder. Mere har jeg egentlig ikke brug for.

Jeg har før i tiden, ofte misundt de piger som har et hav af veninder. Jeg tror bare ikke, at venskaber er det samme, når man er så mange og jeg tror nemt, at det kan blive mere overfladisk og med meget fnidder, end hvis man har få. Jeg er godt tilfreds med de få, tætte veninder jeg har mig. Jeg kan betro dem alt og jeg elsker dem overalt på jorden. Hvad med jer, har I mange venner/veninder?

20 kommentarer

  • Jeg har det på samme måde som dig! I er heldige at have hinanden smukke 😀 Det er godt for dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super dejligt med et så ærligt indlæg!
    Jeg er så godt nok en af de piger med rigtig mange veninder, som alle sammen er tætte på hver sin måde. Jeg har omkring 18 veninder, nogle ser jeg et par gange om året, men når vi ses er alt som det plejer, andre hver 14. dag.
    Men jeg kan godt misunde dig, at have lidt færre veninder, for der er mange fødselsdage hele tiden 🙂

    http://camillajulie.looklab.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har det ligesom dig. Jeg har få tætte veninder, men jeg har en del bekendtskaber. Men det er faktisk rart at læse at man ikke er “alene” om at have få veninder/venner. På et tidspunkt troede jeg faktisk at der var noget galt med mig siden jeg ikke havde flere, men den periode er jeg heldigvis kommet over, og sætter blot endnu mere pris på de veninder jeg har den dag idag ;o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har det på fuldstændig samme måde som dig. Jeg har altid haft en ret stor omgangskreds, men kun få rigtig tætte veninder – jeg gider heller ikke overfladiske venskaber, så hellere få tætte <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Og mig slipper du aldrig for <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majbritt

    Sikke nogle søde ord. Tak min skat ♥️ du er så værdifuld i mit liv. BFF!!! Os når vi er færdig uddannet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • super godt indlæg 🙂
    – det skønt at vide man ikke er den eneste. Jeg har også tabt en masse veninder hen af livets vej, men jeg har nogen skønne mennesker omkring mig nu som jeg ved jeg aldrig ville give op.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har også kun få veninder, som jeg stoler 100 % på også er der en masse bekendte, som jeg også ser 🙂 Men vi er ikke tætte 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Sunds

    <3

    Jeg er ligesom dig – hellere et par af de der helt rigtig gode, tætte veninder, end flere overfladiske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det lyder som en dejligt bedsteveninde du har fået dig og vigtigt at man har nogle at stole på.
    Jeg har heller ikke et hav af veninder, men jeg har bekendte som jeg elsker at se og hygge mig med. Men så har jeg også dem, som er kommet ind under huden på mig og kender mig tiltider bedre end hvad jeg selv gør – og det er dem som er guld værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT #154