Kjole Ebay // Sko H&M // Ringe H&M + byMARIKA // Ur Casio
Lige et outfit fra lørdag hvor B og jeg var til 20 års fødselsdag hos hans fætter. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag med lækkert mad og godt selskab. Jeg havde min nye kjole på, som er fra ebay. Den er desværre lidt stor i det, så jeg skal lige have syet den lidt ind. I kan finde den HER til kun 50 kroner. Kan I lide den?
Bluse Vero Moda // Jeans H&M // Sandaler Vagabond // Ringe ZÖL og byMARIKA
Outfit fra igår hvor jeg var til fødselsdag hos B’s niece, som fyldte 19 år. Det var en rigtig hyggelig aften sammen med svigerfamilien, men vi fik desværre bare ikke set Skt. Hans bålet. Var I til Skt. Hans? :–)
Jakke H&M // Bluse Vero Moda // Jeans Only // Støvler B&Co // Halskæder Ebay
Outfit fra i torsdags hvor jeg var til valgflæsk hos nogle af B’s forældres venner. Den stod på stegt flæsk med persille sovs og røde jordbær til dessert. En rigtig hyggelig aften, men dog med et lidt kedeligt resultat hvis du spørger mig ;–)
Her kommer lige et personligt indlæg, et surt opstød vil det måske fremkomme som, MEN jeg er bare så træt af folk der ikke kan unde andre noget godt. Oplever I ofte det? Jeg synes det er så ærgerligt, at man ikke kan være glad på andres vegne. Er det virkelig så forfærdeligt at sige et tillykke, smide et like, skrive et “godt gået”, hvordan gik det og egentligt også bare “tak” osv. Jeg synes desværre, at danskerne er blevet lidt for gode til at være ligeglade, utaknemmelige, “misundelige” og kun tænke på sig selv og jeg synes simpelthen, at det er en underlig og barnlig opførsel. Jeg ved ikke om det bare er mig, der har det sådan, men det er noget jeg går og tænker meget over for tiden.
Hvorfor har vi så svært ved det?? Det er jo dybt latterligt at man kan være sådan. Kender det da også fra mig selv, men synes bestemt, at det er noget jeg er blevet bedre til at håndtere, specielt efter jeg er blevet ældre. At være glad på andres vegne er noget jeg, personligt, synes er vildt vigtig, både i forhold til venner, familie, kæreste, kollegaer, studiekammerater osv. Selv de små ting, som et lille like, tæller i min bog – det viser at man holder øje og følger med i hinandens liv – anerkendelse er jo noget vi alle godt kan lide at få.
Det, at man ikke kan rumme at venlig og interesseret – det gør mig hammer ked af det. Især når det er de mennesker, som jeg har omkring mig, ikke tager sig tid til at svare når man skriver, ikke spørger ind til ting man har oplevet og egentlig bare virker ligeglade. Det sætter 10.000 tanker i gang i mit hoved. “Har jeg gjort noget galt, hvorfor svare han/hun aldrig, er der noget galt med mig??” Det giver mig dårligt selvværd.
Samtidig med at det gør mig ked at det, så synes jeg vel også på et eller andet punkt, at det er pinligt på deres vegne – jeg krummer tæer. Denne opførsel, kan man ikke være bekendt som familiemedlem, ven, kæreste, kollega, studiekammerat osv. Jeg håber, at flere begynder, at tænker sig lidt mere om, med hensyn til, hvordan de behandler deres medmennesker. Og så kommer jeg lige med en klam kliché: Behandl andre, som du selv ønsker at blive behandlet. Og for at lukke den, er der kun til sidst at sige: Karma er en kælling – god dag til jer og husk nu, at man kommer langt med smil, omsorg og kærlighed. Be nice!
