WOOD

MUSLINGESUPPE ALA STINE

Igår lavede jeg muslingesuppe til Birk og jeg. Det blev super vellykket, selvom det var første gang jeg prøvede at lave det (bestemt ikke sidste gang jeg laver det!) Hvis I vil prøve at lave det en dag, kan I prøve med min opskrift (synes selv den er god! hæ hæ)

Du skal bruge:
1.5 kilo blåmuslinger
6 dl hvidvin
3 fed hvidløg
2 dl fløde
Salt og peber
Frisk hakket dild
Friskhakket persille
1 løg

Du starter med at vaske alle muslinger grundigt med en svamp. De muslinger som er åbne skal bankes mod bordet. Hvis de ikke lukker sig selv i, skal de kasseres. Løg og hvidløg hakkes fint og svites i en gryde, derefter tilsætter du vinen og får det op og koge. Muslingerne hældes i gryden og låget sættes på. Lad muslinger dampe i 4-5 minutter. De muslinger som ikke har åbnet sig efter dampningen kasseres. Muslingerne puttes i en skål og fløden tilsættes i gryden. Kog op til suppen får en cremet konsistens. Tilsæt salt og peber. Muslingerne hældes i suppen ved servering med friskhakket dild og persille. Spises med brød til og et glas koldt hvidvin.

   

8 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WOOD