GÅTUR VED GRENEN

Igår var Birk og jeg i Skagen helt ude ved grenen. Det blæste helt vildt sinddsygt, men flot det var det da. Her får I lige lidt billeder fra gåturen! I dag har vi også været i Skagen, inde i byen og kigge i butikker. Fandt ikke rigtig noget jeg kunne bruge, udover en mega nice sweater jeg købte i en genbrugsforretning. Den må I lige se senere! I morgen har vi planer om at besøge et ørnereservat, (medmindre det regner!) og så skal vi nogle genbrugs- og antik forretninger, vi lige stødte på idag. Nyder I ferien? (hvis I har det) Birk og jeg nyder det i fulde drag. Der er tændt op i brændeovnene, kaffen er ved at blive brygget og så vil jeg i gang med at læse lidt i min bog “Og hun takkede guderne” af Jussi Adler-Olsen.

MUSLINGESUPPE ALA STINE

Igår lavede jeg muslingesuppe til Birk og jeg. Det blev super vellykket, selvom det var første gang jeg prøvede at lave det (bestemt ikke sidste gang jeg laver det!) Hvis I vil prøve at lave det en dag, kan I prøve med min opskrift (synes selv den er god! hæ hæ)

Du skal bruge:
1.5 kilo blåmuslinger
6 dl hvidvin
3 fed hvidløg
2 dl fløde
Salt og peber
Frisk hakket dild
Friskhakket persille
1 løg

Du starter med at vaske alle muslinger grundigt med en svamp. De muslinger som er åbne skal bankes mod bordet. Hvis de ikke lukker sig selv i, skal de kasseres. Løg og hvidløg hakkes fint og svites i en gryde, derefter tilsætter du vinen og får det op og koge. Muslingerne hældes i gryden og låget sættes på. Lad muslinger dampe i 4-5 minutter. De muslinger som ikke har åbnet sig efter dampningen kasseres. Muslingerne puttes i en skål og fløden tilsættes i gryden. Kog op til suppen får en cremet konsistens. Tilsæt salt og peber. Muslingerne hældes i suppen ved servering med friskhakket dild og persille. Spises med brød til og et glas koldt hvidvin.

WOOD

I dag har Birk og jeg gået en lang tur i skoven sammen med mine forældres hund, Ludwig. Turen blev lidt længere end forventet (vi farede vild!) Så vi gik i 2 timer. Super hyggeligt og smuk natur. Jeg elsker at være i skoven,  elsker duften og lydene. Her får I lige en masse billeder fra turen! (I kan se min nye mint grønne strik på billedet, hvor jeg også har min DIY skjorte på – men I får outfit billeder af det senere!)

DIY // NITTER

Jeg har lige dekoreret min skjorte med nitter. Birk ser fodbold (i’m not a fan!) så jeg hygger med DIY projekter i stedet for! Hvad synes I om resultatet? Jeg har også forsøgt mig med at dekorere et par sko med nitter, men jeg har simpelthen ikke finger kræfter til at presse nitterne igennem, jeg må altså lige prøve igen en anden dag! Jeg har lagt en del outfit billeder ud på bloggen i løbet af ugen, er det for meget eller er det okay? Jeg håber I kan lide indlæggene! Nå, jeg vil smutte igen. Det er vidst tid til at ligge lidt neglelak (bare for at lave et eller andet nu når B er helt væk i fodbold)  God weekend til Jer – jeg vender tilbage i morgen med outfit billeder ‘;-)